Akademiuddannelsen i energiteknologi
Kursus

Solvarmeanlæg (akademiuddannelsen i energiteknologi)

Du lærer at rådgive kunder om alle aspekter vedrørende anskaffelse, installation og vedligehold af solvarmeanlæg.

Fakta

Navn:
Solvarmeanlæg
Type:
Akademiuddannelse
Varighed:
3-6 måneder
ECTS:
5
Adgangskrav:
Relevant erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse + 2 års erhvervserfaring
Økonomi:
Der er deltagerbetaling. Evt. mulighed for tilskud og støtte

Du får bl.a. overblik over markedet for solenergiprodukter, redskaber til beregning af energibehov og viden om emner som miljø, lovgivning og støtteordninger.

Tilmeld dig på Voksenuddannelse.dk.

Vis hold

Fold alle afsnit ud

Om undervisningen

Du vil få kendskab til miljø, sikkerhed og kvalitetssikring ved opsætning af solvarmeanlæg, men også redskaber til at beregne energibehov til opvarmning og varmt brugsvand; desuden viden om økonomi, projektering, dimensionering og korrekt indregulering af systemet.

Modulet indeholder emner som:

  • Relevant lovgivning, herunder bygge-, autorisations- og planlovgivning
  • Miljø, sikkerhed og myndighedskrav
  • Rådgivning til kunden
  • Placering af anlægget under hensyn til bygningens konstruktion og placering
  • Tagkonstruktionens bæreevne; behov for prøvning af stabilitet og styrke
  • Korrekt rørføring gennemklimaskærm og bygning

Undervisningen

Undervisningen kan være tilrettelagt som dag-, aften- eller fjernundervisning. Se information på de aktuelle hold.

Uddannelsesteder

Uddannelsen kan udbydes af:

Eksamen

Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.

Værd at vide

Solvarmeanlæg er valgfrit på akademiuddannelsen i energiteknologi, men kan evt. indgå som valgmodul i andre akademiuddannelser. Tal med uddannelsesstedet om valg af relevante fag på din akademiuddannelse. Se oversigt over fag på akademiuddannelserne.

Varighed

Modulet varer 3-6 måneder og har et omfang, der vægter 5 ECTS.

Optagelse og adgang

Din uddannelsesbaggrund skal være én af følgende:

  • En relevant erhvervsuddannelse
  • En gymnasial uddannelse
  • En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående

Desuden skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring. Din oplæring på erhvervsuddannelsen tæller med som erhvervserfaring.

Realkompetencevurdering

Hvis du ikke opfylder adgangskravene, kan du eventuelt blive optaget på baggrund af en realkompetencevurdering.

Læs om realkompetencevurdering.

Økonomi

Der er deltagerbetaling. Prisen på det enkelte modul afhænger bl.a. af omfang og måden, undervisningen foregår på. Fx om modulet tilbydes som dag-, aften- eller fjernundervisning.

Du eller din arbejdsplads har flere muligheder for at søge tilskud og støtte. Fx til deltagerbetaling, lønkompensation, bøger eller transport.

Mulighederne afhænger af din uddannelsesbaggrund og situation.

Læs om dine muligheder i artiklen:

Økonomi under akademiuddannelse