På modulet lærer du:
- at vurdere arbejdsmiljømæssige problemstillinger og miljøforhold
- at udvikle, opbygge, implementere og drifte relevante styresystemer til sikring af kvalitet, sikkerhed og miljø, så de er i overensstemmelse med gældende lovgivning, regler og branchekrav
- at varetage kvalitetssikring – herunder udarbejde en vedligeholdelsesplan for installation, projekt og entreprise samt formidle planen til relevante brugere.
Gennemførelse af modulet giver kompetence til at varetage den daglige ledelsespraksis indenfor arbejdsmiljø, miljø og kvalitet, og at håndtere det autorisationsmæssige ansvar over for kunder, myndigheder og øvrige samarbejdspartnere.
Undervisningen
Undervisningen kan være tilrettelagt som dag-, aften- eller fjernundervisning. Se information på de aktuelle hold.
Uddannelsesteder
Uddannelsen kan udbydes af:
- Erhvervsakademi Dania
- Erhvervsakademi Kolding, IBA
- Erhvervsakademi MidtVest
- Erhvervsakademi SydVest
- Københavns Erhvervsakademi
- Professionshøjskolen University College Nordjylland
- UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Eksamen
Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.
Værd at vide
Kvalitet, sikkerhed og miljø er obligatorisk på akademiuddannelserne el-installation og vvs-installation, men kan evt. indgå som valgmodul i andre akademiuddannelser. Tal med uddannelsesstedet om valg af relevante fag på din akademiuddannelse. Se oversigt over fag på akademiuddannelserne.