Akademiuddannelsen i el-installation
Kursus

Kvalitet, sikkerhed og miljø (akademiuddannelserne i el-installation)

På modulet lærer du at opbygge og vedligeholde kvalitetssystemer til sikring af miljø, arbejdsmiljø, sikkerhed og trivsel på arbejdspladsen.

Fakta

Navn:
Kvalitet, sikkerhed og miljø
Type:
Akademiuddannelse
Varighed:
3-6 måneder
ECTS:
5
Adgangskrav:
Relevant erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse + 2 års erhvervserfaring
Økonomi:
Der er deltagerbetaling. Evt. mulighed for tilskud og støtte

Du arbejder med kvalitetsstyring og  -sikring,  miljø og miljøledelse samt sikkerhed og trivsel. Alt sammen med udgangspunkt i gældende lovgivning

Tilmeld dig på Voksenuddannelse.dk.

Vis hold

Fold alle afsnit ud

Om undervisningen

På modulet lærer du:

  • at vurdere arbejdsmiljømæssige problemstillinger og miljøforhold
  • at udvikle, opbygge, implementere og drifte relevante styresystemer til sikring af kvalitet, sikkerhed og miljø, så de er i overensstemmelse med gældende lovgivning, regler og branchekrav
  • at varetage kvalitetssikring – herunder udarbejde en vedligeholdelsesplan for installation, projekt og entreprise samt formidle planen til relevante brugere.

Gennemførelse af modulet giver kompetence til at varetage den daglige ledelsespraksis indenfor arbejdsmiljø, miljø og kvalitet, og at håndtere det autorisationsmæssige ansvar over for kunder, myndigheder og øvrige samarbejdspartnere.

Undervisningen kan være tilrettelagt som dag-, aften- eller fjernundervisning. Se information på de aktuelle hold.

Modulet kan udbydes af:

Eksamen
​Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.

Eksamen

Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.

Værd at vide

Tal med uddannelsesstedet om valg af relevante fag på din akademiuddannelse. Se oversigt over fag på akademiuddannelserne.

 

Varighed

Modulet varer 3-6 måneder og har et omfang, der vægter 5 ECTS.

Optagelse og adgang

Din uddannelsesbaggrund skal være én af følgende:

  • En relevant erhvervsuddannelse
  • En gymnasial uddannelse
  • En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående

Desuden skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring. Din oplæring på erhvervsuddannelsen tæller med som erhvervserfaring.

Realkompetencevurdering

Hvis du ikke opfylder adgangskravene, kan du eventuelt blive optaget på baggrund af en realkompetencevurdering.

Læs om realkompetencevurdering.

Økonomi

Der er deltagerbetaling. Prisen på det enkelte modul afhænger bl.a. af omfang og måden, undervisningen foregår på. Fx om modulet tilbydes som dag-, aften- eller fjernundervisning.

Du eller din arbejdsplads har flere muligheder for at søge tilskud og støtte. Fx til deltagerbetaling, lønkompensation, bøger eller transport.

Mulighederne afhænger af din uddannelsesbaggrund og situation.

Læs om dine muligheder i artiklen:

Økonomi under akademiuddannelse

Få mere at vide

Se generelt om studiestruktur på akademiuddannelserne.

Vis hold Skjul hold

Tilgængelige hold for dette kursus.
Dato Afholdelsesform Undervisningssted
*
31. marts 2023
2. maj 2023
Engelsk trin 3 Dagundervisning 8600 Silkeborg
*
5. januar 2026
16. februar 2026
Kvalitet, sikkerhed og miljø Dagundervisning 4700 Næstved
*
31. marts 2023
5. maj 2023
Dansk trin 4 Dagundervisning 7800 Skive