Akademiuddannelsen i økonomi- og ressourcestyring
Akademiuddannelse

Akademiuddannelsen i økonomi- og ressourcestyring

Uddannelsen kvalificerer dig til at være en central aktør, når virksomheden skal have overblik over økonomien, vurdere investeringers lønsomhed og udarbejde budgetter.

Fakta

Navn:
Akademiuddannelsen i økonomi- og ressourcestyring
Type:
Akademiuddannelse
Varighed:
3 år på deltid
ECTS:
60
Adgangskrav:
Relevant erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse + 2 års erhvervserfaring
Økonomi:
Der er deltagerbetaling. Evt. mulighed for tilskud og støtte

Du lærer fx at analysere rentabilitet og indtjeningsevne og at foretage økonomiske beregninger og analyser, som er forudsætningen for at afdække virksomhedens forretningsmuligheder.

Uddannelsen er især rettet mod dig, der har en relevant økonomisk baggrund, fx som controller, analytiker eller konsulent.

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

Du specialiserer dig i de erhvervsøkonomiske og styringsmæssige værktøjer, der er essentielle for at drive en moderne forretning, hvad enten det drejer sig om en produktions-, handels- eller servicevirksomhed nationalt eller internationalt.

Opbygning

Uddannelsen består af seks moduler: To obligatoriske moduler, tre valgmoduler og et afgangsprojekt.

Undervisning

Undervisningen kan være tilrettelagt som dag-, aften- eller fjernundervisning. Se information på de aktuelle hold.

Uddannelsessteder

Uddannelsen kan udbydes af:

Desuden online hos SmartLearning (smartlearning.dk)

Titel

En fuld akademiuddannelse i økonomi- og ressourcestyring giver titlen AU i Økonomi og Ressourcestyring.
Uddannelsens engelske titel er Academy Profession (AP) Degree in Business Economics.

Eksamen

Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.

Indledende kurser

Erhvervsakademierne kan tilbyde indledende kurser, der forbedrer grundlaget for at gennemføre nogle fag. Kontakt den skole, hvor du vil søge optagelse til akademiuddannelsen, hvis du er i tvivl om dine forudsætninger.

Værd at vide

Du kan tage en hel akademiuddannelse eller vælge enkelte fag.

Du kan selv sammensætte en fleksibel akademiuddannelse ved at kombinere moduler fra forskellige akademiuddannelser. Tal med studievejlederen på uddannelsesstedet om mulighederne for at sammensætte en uddannelse, der passer til dine behov.

Fagoversigt

Obligatoriske moduler:

  • Erhvervsøkonomi (10 ECTS)
  • Økonomistyring i praksis (10 ECTS)

Valgfri moduler:

  • Global økonomi (10 ECTS)
  • Lønadministration (5 ECTS)
  • Regneark til økonomistyring (10 ECTS)
  • Statistik (10 ECTS)
  • Teknologiforståelse til Robotic Process Automation (RPA) (5 ECTS)
  • Værdiskabende dataanalyse- og formidling (10 ECTS)
  • Årsrapport og regnskabsanalyse (10 ECTS)

De valgfrie moduler svarer til 30 ECTS. Du kan vælge moduler uden for uddannelsens faglige område, dog højst 10 ECTS. Tal med uddannelsesstedet om valg af relevante valgfag. Se oversigt over fag på akademiuddannelserne.

Du afslutter akademiuddannelsen med et afgangsprojekt, der vægter 10 ECTS.

Varighed

Akademiuddannelsen hører under åben uddannelse og er tilrettelagt som en deltidsuddannelse, der varer til 3 år.

Forløbet svarer til 1 års fuldtidsstudium eller 60 ECTS.

Du skal afslutte uddannelsen, senest 6 år efter den er påbegyndt.

Optagelse og adgang

Din uddannelsesbaggrund skal være én af følgende:

  • En relevant erhvervsuddannelse
  • En gymnasial uddannelse
  • En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående

Desuden skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring. Din oplæring på erhvervsuddannelsen tæller med som erhvervserfaring.

Realkompetencevurdering

Hvis du ikke opfylder adgangskravene, kan du eventuelt blive optaget på baggrund af en realkompetencevurdering.

Læs om realkompetencevurdering

Økonomi

Der er deltagerbetaling. Prisen på det enkelte modul afhænger bl.a. af omfang og måden, undervisningen foregår på. Fx om modulet tilbydes som dag-, aften- eller fjernundervisning.

Du eller din arbejdsplads har flere muligheder for at søge tilskud og støtte. Fx til deltagerbetaling, lønkompensation, bøger eller transport.

Mulighederne afhænger af din uddannelsesbaggrund og situation.

Læs om dine muligheder i artiklen:

Økonomi under akademiuddannelse

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 5 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveauer for videregående voksenuddannelser.

Fremtidsmuligheder

Akademiuddannelse i økonomi og ressourcestyring er en bred uddannelse, der giver dig mulighed for at varetage stillinger som fx controller, konsulent, manager og analytiker.

Læs mere om mulige arbejdsområder og typer af job inden for:

Efter en gennemført uddannelse i økonomi og ressourcestyring har du mulighed for at læse videre på en relevant diplomuddannelse.

 

Få mere at vide

Se generelt om studiestruktur på akademiuddannelserne.