To kolleger kigger på en tablet
Kursus

Videokommunikation (akademiuddannelsen i kommunikation og formidling)

På modulet prøver du hele processen fra ide til færdigproduceret film, som modtageren ser på virksomhedens hjemmeside eller sociale medier.

Fakta

Navn:
Videokommunikation
Type:
Akademiuddannelse
Varighed:
3-6 måneder på deltid
ECTS:
5
Adgangskrav:
Relevant erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse + 2 års erhvervserfaring
Økonomi:
Der er deltagerbetaling. Evt. mulighed for tilskud og støtte

Du lærer det basale tekniske arbejde med at optage, redigere og publicere. Du beskæftiger dig også med, hvordan du finder og fortæller den gode historie.

Tilmeld dig på Voksenuddannelse.dk.

Vis hold

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Om undervisningen

Du lærer at vælge genrer og formater, der passer til formål og målgruppe, og du lærer at optage og redigere video på et grundlæggende niveau.

Desuden bliver du introduceret til video på sociale medier og mobile platforme, og du bliver bevidst om processen for videoproduktion, så du kan deltage i formidling af produktionsprocessen.

Undervisning

Undervisningen kan være tilrettelagt som dag-, aften- eller fjernundervisning. Se information på de aktuelle hold.

Eksamen

Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.

Uddannelsessteder

Uddannelsen kan udbydes af:

Desuden online hos SmartLearning (smartlearning.dk)

Værd at vide

Videokommunikation er valgfrit på akademiuddannelsen i kommunikation og formidling, men kan evt. også indgå som valgfrit modul i andre akademiuddannelser.

Tal med uddannelsesstedet om valg af relevante fag på din akademiuddannelse.

Se oversigt over fag på akademiuddannelserne

Varighed

Modulet varer 3-6 måneder og har et omfang, der vægter 5 ECTS.

Læs mere om ECTS-pointsystemet

Optagelse og adgang

Din uddannelsesbaggrund skal være én af følgende:

  • En relevant erhvervsuddannelse
  • En gymnasial uddannelse
  • En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående

Desuden skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring. Din oplæring på erhvervsuddannelsen tæller med som erhvervserfaring.

Realkompetencevurdering

Hvis du ikke opfylder adgangskravene, kan du eventuelt blive optaget på baggrund af en realkompetencevurdering.

Læs om realkompetencevurdering

Økonomi

Der er deltagerbetaling. Prisen på det enkelte modul afhænger bl.a. af omfang og måden, undervisningen foregår på. Fx om modulet tilbydes som dag-, aften- eller fjernundervisning.

Du eller din arbejdsplads har flere muligheder for at søge tilskud og støtte. Fx til deltagerbetaling, lønkompensation, bøger eller transport.

Mulighederne afhænger af din uddannelsesbaggrund og situation.

Læs om dine muligheder i artiklen:

Økonomi under akademiuddannelse