To kolleger kigger på en tablet
Kursus

Digital mødeledelse (akademiuddannelsen i kommunikation og formidling)

På modulet lærer du at designe og facilitere møder digitalt. Det indebærer fx, at du kan anvende mulighederne i digitale mødeværktøjer optimalt.

Fakta

Navn:
Digital mødeledelse
Type:
Akademiuddannelse
Varighed:
3-6 måneder på deltid
ECTS:
5
Adgangskrav:
Relevant erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse + 2 års erhvervserfaring
Økonomi:
Der er deltagerbetaling. Evt. mulighed for tilskud og støtte

Du får kompetencer til at samarbejde på tværs i organisationen med henblik på at videreudvikle virksomhedens mødekultur, både digitalt og fysisk.

Tilmeld dig på Voksenuddannelse.dk.

Vis hold

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Om undervisningen

Modulet giver dig viden om metoder og teori inden for digital mødefacilitering – og om deres praktiske anvendelse.

Bl.a. får du forudsætninger for at:

  • planlægge, gennemføre og evaluere virtuelle møder
  • vælge og anvende digitale værktøjer til at planlægge, gennemføre og facilitere møder
  • facilitere virtuelle møder effektivt

Undervisning

Undervisningen kan være tilrettelagt som dag-, aften- eller fjernundervisning. Se information på de aktuelle hold.

Eksamen

Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.

Uddannelsessteder

Uddannelsen kan udbydes af:

Desuden online hos SmartLearning (smartlearning.dk)

Værd at vide

Digital mødeledelse er valgfrit på akademiuddannelsen i kommunikation og formidling, men kan evt. også indgå som valgfrit modul i andre akademiuddannelser.

Tal med uddannelsesstedet om valg af relevante fag på din akademiuddannelse.

Se oversigt over fag på akademiuddannelserne

Varighed

Modulet varer 3-6 måneder og har et omfang, der vægter 5 ECTS.

Læs mere om ECTS-pointsystemet

Optagelse og adgang

Din uddannelsesbaggrund skal være én af følgende:

  • En relevant erhvervsuddannelse
  • En gymnasial uddannelse
  • En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående

Desuden skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring. Din oplæring på erhvervsuddannelsen tæller med som erhvervserfaring.

Realkompetencevurdering

Hvis du ikke opfylder adgangskravene, kan du eventuelt blive optaget på baggrund af en realkompetencevurdering.

Læs om realkompetencevurdering

Økonomi

Der er deltagerbetaling. Prisen på det enkelte modul afhænger bl.a. af omfang og måden, undervisningen foregår på. Fx om modulet tilbydes som dag-, aften- eller fjernundervisning.

Du eller din arbejdsplads har flere muligheder for at søge tilskud og støtte. Fx til deltagerbetaling, lønkompensation, bøger eller transport.

Mulighederne afhænger af din uddannelsesbaggrund og situation.

Læs om dine muligheder i artiklen:

Økonomi under akademiuddannelse