På modulet får du forståelse for grundlæggende juridiske begreber, retskilder og juridisk metode, der er relevant for ejendomshandel.
Du får bl.a. viden om tinglysningssystemet, pantebrevstyper, erstatningsretlige betingelser samt regler inden for GDPR og hvidvask i ejendomsmæglerbranchen.
Du får bl.a. forudsætninger for at:
- håndtere komplekse arbejdsprocesser i forbindelse med salg og overdragelse af fast ejendom
- agere etisk korrekt og professionelt i salgs- og rådgivningssituationen
- planlægge og udføre opgaver i en ejendomsmæglerbutik
Undervisning
Undervisningen kan være tilrettelagt som dag-, aften- eller fjernundervisning. Se information på de aktuelle hold.
Eksamen
Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.
Uddannelsessteder
Modulet kan udbydes af:
- Copenhagen Business Academy (cphbusiness.dk)
- Erhvervsakademi Dania (eadania.dk)
- Erhvervsakademi Kolding, IBA (iba.dk)
- Erhvervsakademi MidtVest (eamv.dk)
- Erhvervsakademi SydVest (smartacademy.dk)
- Erhvervsakademi Aarhus (eaaa.dk)
- UCN (ucn.dk)
- UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole (ucl.dk)
- Zealand - Sjællands Erhvervsakademi (zealand.dk)
Værd at vide
Erhvervsjura for ejendomsmæglere er valgfrit på akademiuddannelsen i finansiel rådgivning, men kan evt. også indgå som valgfrit modul i andre akademiuddannelser.
Tal med uddannelsesstedet om valg af relevante fag på din akademiuddannelse.