Du vil beskæftige dig med ejendomskategorierne:
- 1- og 2-familieshuse
- Parcelhuse og villaer
- Rækkehuse
- Ejerlejligheder
- Boliglandbrug eller nedlagte landbrug
- Ideelle anparter
- Andelsboliger
- Ferieboliger og fritidshuse
- Blandede ejendomme
- Salg af grunde til samme kategorier
På modulet lærer du bl.a. at:
- løse opgaverne i en formidlingsaftale, dvs. en skriftlig aftale mellem dig og kunden om, at kundens bolig udbydes til salg
- vurdere, om forudsætningerne er til stede for, at du som mægler kan håndtere og rådgive kunden på en etisk korrekt måde
- rådgive kunden om særlige forhold ved den konkrete ejendomskategori samt brug af huseftersynsordning og sælgeransvarsforsikring i en bolighandel
- udarbejde formidlingsaftale, salgsbudget/salgsprovenu og salgsopstilling til brug ved en bolighandel
- håndtere fortrydelsesretten og hvidvasklovgivningen ved en bolighandel
Undervisning
Undervisningen kan være tilrettelagt som dag-, aften- eller fjernundervisning. Se information på de aktuelle hold.
Eksamen
Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.
Uddannelsessteder
Modulet kan udbydes af:
- Copenhagen Business Academy (cphbusiness.dk)
- Erhvervsakademi Dania (eadania.dk)
- Erhvervsakademi Kolding, IBA (iba.dk)
- Erhvervsakademi MidtVest (eamv.dk)
- Erhvervsakademi SydVest (smartacademy.dk)
- Erhvervsakademi Aarhus (eaaa.dk)
- UCN (ucn.dk)
- UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole (ucl.dk)
- Zealand - Sjællands Erhvervsakademi (zealand.dk)
Værd at vide
Bolighandel 1 er et modul på uddannelsesforløbet for ejendomsmæglere på akademiuddannelsen i finansiel rådgivning, men kan evt. indgå som valgmodul i andre akademiuddannelser.
Tal med uddannelsesstedet om valg af relevante fag på din akademiuddannelse.