I værktøjet Mine styrker på Mit UG arbejder eleven med at identificere og bruge sine styrker, som de er defineret inden for positiv psykologi.
Målgruppe: 8.-10. klasse
Undervisningsforløb: Eleverne ser film om styrker og snakker i plenum om styrkebegrebet. Eleverne giver hinanden en styrke. Eleverne gennemfører individuelt Mine styrker på Mit UG. Eleverne interviewer hinanden på egne mobiler i grupper á tre om de styrker, hver især har valgt:
- Første interview: Hvilke styrker siger noget om dig? Hvorfor lige netop de to? Hvordan vil du bruge de to styrker i løbet de næste tre dage?
- Andet interview (x antal dage senere): Fik du brugt dine styrker? Hvad gjorde du? Hvad var godt og hvad var svært? Hvordan havde du det bagefter?
Lærerens rolle i 8. klasse: Tal med eleverne om, hvad der var godt ved denne interviewmetode. Hvad betyder det, at man skal sætte ord på sine styrker og skal fortælle det til nogen? Var det svært?
Lærerens rolle i 9. klasse: Tal med eleverne om, hvad der var godt ved denne interviewmetode. Hvad betyder det, at man skal sætte ord på sine styrker og skal fortælle det til nogen? Var det svært? Måske kan svarerne bruges i forbindelse med valg af ungdomsuddannelse
Tidsforbrug: 2 lektioner (opsamling i plenum)
Forberedelse og materialer: Gennemfør Mine styrker. Se tegnefilm om styrker.
Links: Mit UG