uddannelsen til taktisk officer i søværnet
Politi og forsvar

Taktisk officer i Søværnet

Du lærer at sikre skibets sejlads og at lede skibets vagthold.

Fakta

Navn:
Taktisk officer i Søværnet
Varighed:
2 år og 10 mdr.
Adgangskrav:
Uddannet sergent, bachelor eller professionsbachelor + særlige krav
Økonomi:
Løn under uddannelsen

Du lærer at indgå i skibets ledelse med ansvar inden for navigation, militære operationer og brovagt. Som led i uddannelsen lærer du blandt andet at manøvrere skibet under helikopteroperationer og under brug af skibets gummibåde.

Efter endt uddannelse bliver du som udgangspunkt vagtchef og navigationsofficer på en af Søværnets skibe og kommer til at indgå i internationale missioner med NATO i Middelhavet eller på inspektionsskibe i Nordatlanten. Du kan også få en karriere uden for Forsvaret og varetage lederjob inden for det private erhvervsliv eller i det offentlige.

Fold alle afsnit ud

Indhold

Uddannelsen til taktisk officer i Søværnet varer 2 år og 10 måneder og omfatter forskellige dele og specialiseringer. Under hele uddannelsen stilles krav til såvel fysik som psykisk form og udvikling.

Uddannelsens dele

Uddannelsen består af:

  • Officersbasisuddannelse og sejlads (5 mdr.): Her får du en grundlæggende sømilitær uddannelse, hvor du bl.a. lærer at sejle og varetage funktioner ombord på Søværnets skibe
  • Funktionsuddannelse og sejlads (17 mdr.): Her lærer du om navigationssystemer, skibsorganisation, arbejdsprocesser og manøvrering 
  • Diplomuddannelse (12 mdr.): Her uddyber du dit kendskab til militær ledelse, militær strategi og militære operationer med vægt på den maritime operative praksis

Læs mere 

På Forsvarets hjemmeside om uddannelsen til taktisk officer i Søværnet kan du læse mere:

Om uddannelsens indhold og opbygning

Undervisning

Uddannelsen veksler mellem teori og praksis. Du vil løbende have mulighed for at omsætte din viden til praksis.

Adgangskrav

For at blive optaget på uddannelsen til officer skal du have en af følgende uddannelser:

  • En bacheloruddannelse
  • En professionsbacheloruddannelse
  • En anden mellemlang uddannelse

Du skal være dansk statsborger eller have permanent opholdstilladelse. Du skal også have gode kundskaber i dansk, engelsk, matematik og fysik med minimumskarakteren 04 i fagene matematik B og fysik B.

Andre krav

Du skal også:

  • Bestå en optagelsesprøve
  • Opnå sikkerhedsgodkendelse 
  • Opfylde basale helbredskrav 

Læs mere

Du kan læse mere om optagelsesprøven i afsnittet herunder.

Intern vej til uddannelsen

Hvis du allerede gør tjeneste i Forsvaret som menig eller befalingsmand, kan du kvalificere dig til at blive optaget på Søværnets Officersskole.

På Forsvarets hjemmeside kan du læse mere:

Om den interne vej til Hærens Officerskole

Andre veje

Som uddannet professionsbachelor i maritim transport og skibsledelse (skibsfører) vil du kunne tage uddannelsen på forkortet tid.

Optagelse

For at blive optaget på uddannelsen til taktisk officer i Søværnet skal du igennem et optagelsesforløb, der består af:

  • Indsendelse af ansøgning
  • En række test

Hvis du på baggrund af din ansøgning og første test findes egnet til at gå videre, skal du bl.a. igennem følgende: 

  • En personlighedstest
  • Et telefoninterview med en psykolog
  • En afprøvning med bl.a. fysiske test, samtaler og en gruppeopgave 

Læs mere

Om optagelsesprøven til Forsvarets officersuddannelse

Uddannelsessteder

Officersbasisuddannelse

Søværnets Skole i Frederikshavn.

Funktions- og diplomuddannelse

Søværnets Officersskole i København og ved Søværnets centre i Frederikshavn.

Sejlads

Sejladsen foregår på et af søværnets større skibe i danske farvande, i Nordatlanten eller i internationale farvande.

Økonomi

Du får løn under uddannelsen. 

Læs mere

På Forsvarets hjemmeside om uddannelsen til taktisk officer i Søværnet kan du læse mere om:

Om lønvilkår

Fremtidsmuligheder

Som taktisk officer i Søværnet kan du, afhængigt af evner, interesser og Forsvarets behov, efter nogle års tjeneste søge optagelse på videreuddannelse for at avancere i graderne til hhv. kaptajnløjtnant og orlogskaptajn. Det vil medføre større ansvar og større kompleksitet i opgaverne.

Civil karriere

Med officersuddannelsen kan du også få en karriere uden for Forsvaret og varetage lederjob i erhvervslivet eller det offentlige.

Læs mere

På Forsvarets hjemmeside kan du læse mere:

Om dine karrieremuligheder som taktisk officer i Søværnet

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information