Det er i mange tilfælde et krav, at du har en håndværksuddannelse, hvis du vil arbejde som dykker, fordi arbejdet indebærer, at du skal tømre, støbe, svejse eller skære under vandet. De fleste dykkere har dykkerarbejdet som bierhverv. Hvis du vil arbejde med sprængning, højtryksspuling, svejsning og skæring, kræver loven, at du tager et specielt kursus.
Erhvervsdykkere har mange forskellige typer opgaver og forskellige steder. Hvis du arbejder på et skibsværft, kan du fx lave bundundersøgelser på skibe. Arbejder du i et bjærgningsselskab, er du med til at hæve forliste skibe og nedstyrtede fly og til at sprænge vrag væk. De genstande, der skal op, bliver holdt fast med kæder og trosser.
I andre tilfælde består dykkeres arbejde i eftersøgning og redningsopgaver. Fx har politi og redningskorps dykkere med, når savnede personer skal eftersøges i søer, åer eller ved havet.
Nationalmuseet bruger dykkere til arkæologiske og historiske undersøgelser. Nogle steder er biologer ansat som dykkere ved vandmiljøundersøgelser.
Vragfiskere arbejder oftest på åbent hav. De leder efter metaller og maskindele fra vraggods på havbunden.
Et dykkerteam består af mindst tre personer: En dykker, en dykkerassistent og en hjælper. Som dykkerassistent deltager man i tilrettelæggelsen af dykkerarbejdet og er under dykningen konstant i telefonforbindelse med dykkeren.
Dykkerassistenten skal være fortrolig med håndtering af dykkerudstyr og -værktøj samt kunne benytte dykketabeller og dykkerjournaler. I tilfælde af en ulykke skal man kunne yde den rette førstehjælp.
Det er uddannelsen, der afgør, hvor langt du er i stand til at dykke ned. Der findes et lille erhvervsdykkerbevis (SCUBA bevis) og et stort erhvervsdykkerbevis, hvor dykkeren forsynes med luft fra overfladen.
Lettere opgaver udføres med luftflasker på ryggen af dykkere uddannede til SCUBA dykning, dvs. inspektionsdykning ned til ca. 30 meters dybde.
En SCUBA erhvervsdykker bærer sin egen luftforsyning i dykkerflaske. Den er monteret på en såkaldt afbalanceringsvest, der er godkendt til erhvervsdykning. Der skal dykkes med livline, som er udstyret med kommunikation til dykkerlederen eller en dykkerassistent på overfladen.
Dykkerarbejdet skal begrænses til lettere dykkerarbejde og det skal være tilrettelagt på en sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig måde. Man må lave dykkerarbejde der ikke kræver brug af andet end håndværktøj, og hvor der ikke foretages planlagt dekompression i forbindelse med dykningen.
Dykkere, som har gennemgået grundkurset i overfladeforsynet dykning (det store bevis), er i stand til at dykke ca. 50 meter ned. De bliver normalt forsynet med luft ved hjælp af slanger fra overfladen.
Denne dykker må lave al slags dykkerarbejde. Dog skal der specielt certifikat til ved skæring, svejsning, højtryksspuling over 30 bar, samt ved sprængning. Dykkeren bærer tørdragt eller varmvandsdragt. Gennem dykkerslangen føres åndeluft, varm vand, kommunikation, lys og video til og fra dykkeren.
Der laves stadig en del dykkerarbejde på olieplatformene i Nordsøen med dykning ned til 40 meter. På en dybdemåler kan de aflæse dybden normalt på overfladen ved hjælp af et ur, der er forbundet ned til dykkeren.
Med overfladeforsynet dykningen må der planlægges langsom opstigning (dekompression), som kan laves i vandet eller i behandlingsskammer. Normalt vil man her bruge ren ilt til at reducere dekompressionstiden. Behandlingskammeret har plads til behandling af to dykkere.
Visse dykkeropgaver kan kun udføres af særligt uddannede dykkere, som også kaldes mætningsdykkere. De er uddannede til at dykke dybere end 50 meter.
Under arbejdet bor dykkerne i et trykkammer placeret på et skib, ved havnekajer eller boreplatforme. I trykkammeret indånder de en blanding af helium og ilt, som sætter dem i stand til at opholde sig under stort tryk på store dybder.
Mætningsdykkere er med til at opstille og vedligeholde olieplatforme på havbunden og reparere rørledninger.
Frømænd er specielt kamptrænede dykkere. De arbejder i søværnet med rent militære opgaver.