Foto af fitnessinstruktør
Job

Personlig træner (job)

En personlig træner hjælper mennesker med at træne kroppen og komme i fysisk form.

Fakta

Arbejdssteder:
Fitnesscentre og motionscentre
Stillingsbetegnelser:
Personlig træner, Aerobicinstruktør, Fitnesscoach, Fittnessinstruktør, Holdinstruktør

Du kan være holdinstruktør eller lave personlige træningsforløb til dine kunder.

Som personlig træner skal du kunne motivere mennesker til at dyrke motion og lægge en plan for deres træning.

Personlige trænere er typisk ansat i fitnesscentre eller arbejder selvstændigt med eget firma.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

Som personlig træner ved du, hvordan kroppen er bygget op. Du kan lide at bevæge dig hver dag og har selv en god fysik.

Du taler med kunderne om deres ønsker, så du kan sammensætte et forløb, der hjælper kunderne med at opnå sine mål for sin fysiske træning.

Du vejleder mennesker i at bruge de forskellige maskiner og vægte i fitnesscenteret.

Motivation til at dyrke motion

En af de vigtige opgaver er at motivere til at dyrke motion. Det skal være både sjovt og udfordrende at komme til træning.

Du står som holdtræner i spidsen for en stor gruppe mennesker, hvor du sørger for, at alle kan følge med og får sved på panden.

Arbejdstid

Personlige trænere er ofte deltidsansatte, og der kan være arbejde om aftenen og i weekenden.

Arbejdsopgaver

De typiske arbejdsopgaver for en personlig træner er:

  • lave holdundervisning
  • lægge planer for personlig træning
  • hjælpe kunder i et fitnesscenter med træningsøvelser og brug af maskiner
  • kundeservice
  • oprydning efter træning
  • reklamere for træningstilbud

Karriereveje

Som personlig træner kan du specialisere dig i blandt andet:

  • personlig træning
  • holdtræning
  • fitnessformer som fx yoga eller aerobic
  • målgrupper som fx ældre eller gravide
  • ledelse og drift af et fitnesscenter

Arbejdssteder

Nogle af de typiske arbejdssteder for en personlig træner er:

  • fitnesscentre
  • i eget firma som selvstændig
  • i store firmaer som fitnesskonsulent
  • sportsklubber eller idrætsforeninger
  • på efterskoler som underviser

Indkomst

UG er under ombygning. Vi viser ikke indkomstdata på denne artikel længere. 

Hvis du vil vide mere om lønniveauet for jobbet, kan du søge viden via en uddannelse, der leder til jobbet. Du kan fx finde data om lønniveau i UG's artikler om de enkelte erhvervsuddannelser. 

Du kan som regel også finde information om lønniveauer på faglige organisationers hjemmesider.

Gå til løndata for personlig træner

Uddannelsesvej

Fitnessuddannelsen er en erhvervsuddannelse, der varer 1-2 år.

Uddannelsesvejen består af:

  1. Fysisk træner
  2. Fitnessmanager

Læs om fitnessuddannelsen

Få mere at vide

Her kan du læse mere om jobbet som fitnessinstruktør:

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Er du i tvivl om, hvad du vil være, så hent inspiration i jobartiklerne.

Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.
Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.

Få hjælp til at vælge job og se mulige uddannelsesveje.

To eVejledere i gang med vejledning.
To eVejledere i gang med vejledning.

Tag fat i vores eVejledere og få hjælp via telefon, mail eller chat.