Præst
Job

Præst (job)

Som præst forkynder du kristendommens budskab. Du holder gudstjenester og vejleder mennesker om livets store spørgsmål og den kristne tro.

Fakta

Arbejdssteder:
Folkekirken
Stillingsbetegnelser:
Sognepræst, Hospitalspræst, Fængselspræst

Du kan arbejde i en sognekirke eller som præst inden for et særligt område, fx børn og unge eller socialt udsatte, hospital eller natkirke.

Som præst har du stor viden om kristendommen, Gud og tro, og du kan fortælle om kristendommens budskab på en levende og forståelig måde.

I Danmark arbejder de fleste præste i folkekirken eller i frikirker.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

Som præst kender du Bibelen og dens tekster rigtig godt. Den viden bruger du bl.a. til at skabe sammenhæng mellem teksternes budskaber og tidens kulturelle debat og sociale og etiske problemer.

Du holder gudstjenester om søndagen og ved højtider i kirken. Som præst er du også med ved livets store begivenheder som dåb, bryllup og begravelse.

Viden om kristendom

På fagsprog er du ekspert i områder som homiletik, eksegese, dogmatik, etik og kirkehistorie, religionsfilosofi, religionspædagogik og liturgik.

Det betyder, at du ved meget om livets store spørgsmål, om eksistens, erkendelse, moral, mening, liv og død.

Du har viden om kristendommen, og ved, hvordan den tolker det guddommelige og menneskelivet.

Trøst og vejledning

En stor del af arbejdet som præst er mødet med mennesker. Også mennesker, der har det svært. Som præst ved du derfor meget om sjælesorg.

Sjælesorg betyder, at du som præst er samtalepartner for mennesker, som har brug for trøst, vejledning eller gode råd i svære situationer.

Arbejdsopgaver

Nogle af de typiske arbejdsopgaver for en præst er:

  • Undervisning af konfirmander
  • Forberede prædiken til søndagens gudstjeneste
  • Være samtalepartner for mennesker i sorg
  • Udføre administrativt arbejde
  • Holde møder med menighedsrådet
  • Tage på hjemmebesøg hos medlemmer af sognet

Karriereveje

Mange præster er ansat i sognekirker, men du kan have andre job som præst. Her er nogle eksempler på karriereveje, du kan tage som præst:

  • Værnspræst. En sognepræst tilknyttet Hæren, Søværnet eller Flyvevåbnet.
  • Gadepræst. Du opsøger mennesker, der hvor de opholder sig, og fortæller om kirkens budskab.
  • Natkirkepræst. En præst med en særlig forpligtelse til at arrangere natkirkearrangementer.
  • Hospitalspræst. Du er tilknyttet sygehuse og står til rådighed for pårørende og patienter.
  • Sjælesorg. Præst ansat i fx online-tilbud om fortrolig samtale med en præst.
  • Underviser. Som præst kan du være underviser på lærerseminarier eller universiteter.

Arbejdssteder

Nogle af de typiske arbejdssteder for præster er:

  • Sognekirker
  • Frikirker
  • Lærerseminarier
  • Universiteter
  • Private virksomheder

Indkomst

UG er under ombygning. Vi viser ikke indkomstdata på denne artikel længere. 

Hvis du vil vide mere om lønniveauet for jobbet, kan du søge viden via en uddannelse, der leder til jobbet. Du kan fx finde data om lønniveau i Uddannelseszoom. 

Du kan som regel også finde information om lønniveauer på faglige organisationers hjemmesider.

Gå til Uddannelseszoom

Uddannelsesvej

Uddannelsen til præst er en universitetsuddannelse, der tager 5 år og 4 måneder

Uddannelsesvejen består af:

  1. En studentereksamen
  2. En bacheloruddannelse
  3. En kandidatuddannelse
  4. Fire måneder på pastoralseminarium
  5. To obligatoriske efteruddannelseskurser af hver en uges varighed

Her kan du læse om:

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Er du i tvivl om, hvad du vil være, så hent inspiration i jobartiklerne.

Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.
Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.

Få hjælp til at vælge job og se mulige uddannelsesveje.

To eVejledere i gang med vejledning.
To eVejledere i gang med vejledning.

Tag fat i vores eVejledere og få hjælp via telefon, mail eller chat.