Et typisk arbejdsområde for fysikere er at afprøve teorier gennem fysiske eksperimenter eller at overføre teoretisk viden til fysiske processer. Et eksempel herpå er udviklingen af kvanteelektronmikroskopet eller laser-teknologien, som først blev beskrevet i teorien.
Et andet eksempel er målingen af lysets afbøjning, når det passerer en stor genstand som Solen, der støttede Einsteins teorier om tyngekraftens påvirkning på lysstråler.
Typiske opgaver for en fysiker kan også være at analysere forskellige materialers egenskaber, og at arbejde med systemer til udvinding og distribution af energi.
Du kan også udvikle instrumenter til analyse af jord, luft og vand, eller konstruere udrustning, som beskytter mod farlig stråling eller udvikle udstyr til kontrol af stråling fra radioaktive anlæg.
Andre udvikler medicinsk udrustning og udstyr til diagnose og behandling, eller de arbejder med lys og lyd, fx laserlys, i systemer, der anvendes til kommunikation eller målinger. Du kan også arbejde som fysiker inden for rumforskning.
En biofysiker studerer biologiske systemers fysiske egenskaber. Til biofysikerens arbejdsfelt hører også biomekanik, fx studiet af mekaniske belastninger af menneskets bevægelsesapparat. Ved nogle universiteter, fx i København, er der uddannelser, hvor man specialiserer sig i biofysik.
Sygehusfysikeren er hospitalets strålingsekspert. De arbejder med behandling og undersøgelser af patienter på områder, hvor man anvender stråler af den ene eller anden slags, fx forskellige typer skanning.
Nogle fysikere arbejder som patentkonsulent, hvor de beskæftiger sig med tekniske nyskabelser inden for fysik og elektronik. Arbejdet er en blanding af teknik og jura, hvor du udarbejder patentansøgninger og patentstrategier.
En geofysiker arbejder med de fysiske forhold og processer i jordbunden, på havbunden og i undergrunden.
Som fysiker formulerer du ofte selv problemstillingen og vælger selv metoder og udstyr til dine undersøgelser. Du analyserer fx de informationer, der indsamles ved hjælp af computere. Nogle fysikere kender til programmering og kan selv konstruere og udvikle teknisk udstyr til målinger og beregninger.
Som fysiker arbejder du ofte i projektgrupper med eksperter fra andre fagområder. Det kan være matematikere, statistikere, biologer eller kemikere. Ofte leder du projektet og har ansvar for planlægning og administration.
Dit kendskab til computere skal være solidt. Du skal også være god til engelsk, da næsten al litteratur inden for fysik publiceres på engelsk.
Forskning
De store forskningsområder i Danmark er atomfysikken, kernefysikken og elementarpartikelfysikken. Teorierne omkring de tre områder kaldes kvanteteorien.
Nyere områder inden for fysikken er nanoteknik og bioteknik. En del af denne forskning går ud på at efterligne naturens egne systemer til udvikling af energi og materialer.
Af kendte forskningsmiljøer kan nævnes Niels Bohr Instituttet og universiteterne i Aarhus og København samt DTU.
Institutter for fysik findes desuden på universiteterne i Odense, Roskilde og Aalborg.
En anden betydelig del af den danske forskning foregår i europæiske centre som CERN i Genève og synkrotronfaciliteterne i Hamburg og Grenoble.
Endelig har danske virksomheder igennem de seneste år i stigende grad bidraget til fysisk forskning inden for især optik og elektronik.
Nogle fysikere forsker i atom- og molekylefysik, laserkøling og kolde atomer. Andre forsker i iskapper og klima eller is på andre planeter, især på Mars, modeller for iskappers flydning og massebalance, Grønlands Indlandsis og iskerner.
Nanoteknologi er et forholdsvis nyt område. Forskere som tidligere gik under betegnelser som faststoffysikere eller syntesekemikere, kaldes nu nanoforskere.
Nanoteknologi betegner teknologier, hvor der indgår elementer med størrelser omkring en milliardedel af en meter - en nanometer. En nanometer er fx ca. 100.000 gange mindre end diameteren på et menneskehår.
Et vigtigt træk ved nanoforskning og nanoteknologi er, at forskere med forskellig baggrund arbejder inden for området.
De fleste store computerfabrikanter har forskningsafdelinger, der arbejder med forskellige aspekter inden for nanoteknologien, fx transistorer bestående af enkelte molekyler.
En anden udvikling drejer sig om såkaldte skanning-probe teknikker, som gør det muligt for forskere at undersøge og manipulere med enkelte molekyler og atomer.
Et eksempel på et resultat af nanoforskningen er solcreme, der stopper ultraviolet og infrarød stråling, men som er gennemskinnelig over for synligt lys og klar i modsætning til traditionel solcreme.
Også de enorme mængder data, der kan lagres på en harddisk skyldes anvendelse af nanoteknologi.
Astrofysik er en vigtig gren af den moderne fysik, der dels benytter resultater fra alle fysikkens øvrige discipliner til at forklare astronomiske data, dels kan bidrage til afprøvning af fysiske teorier under ekstreme forhold, som ikke kan udføres i laboratorier. Se Astronom.
Kemiker er en fællesbetegnelse for personer, der arbejder med anvendt kemi. Grænsen mellem kemi og andre videnskaber har været og er stadig flydende. Se Biolog, Biokemiker, Laborant, Kemiingeniør og Farmaceut.
