At konservere betyder at bevare. Konservatorer istandsætter og bevarer ting, der har kulturhistorisk værdi og derfor skal gemmes for eftertiden. Det drejer sig fx om kunstværker, bøger, fotos, beklædningsgenstande og andre brugsgenstande. Det kan også være ting, der bruges i undervisningssammenhæng, fx udstoppede dyr i en naturhistorisk samling.
Konserveringsopgaverne bliver inddelt efter de materialer, genstandene er lavet af, fx metal, keramik og glas, træ, tekstil, maleri, læder, papir, pergament, film og foto, ben, horn og rav. Allerede på konservatoruddannelsen specialiserer man sig i et fagområde, som man så siden arbejder inden for.
Der er følgende fagområder:
- Kunstområdet, som beskæftiger sig med billedkunst, herunder staffelimaleri, bemalet træskulptur og inventar.
- Monumentalkunstområdet, hvor man arbejder med vægmaleri, skulptur og bygningseksteriør.
- Kulturhistorisk område, som beskæftiger sig med arkæologiske og historiske genstande, der er forarbejdet af metal, keramik, glas, træ, læder, ben, rav eller tekstil.
- Grafisk område, der dækker bevaringen af bøger og dokumenter, europæiske og orientalske håndskrifter og bloktryk, noder, arkivalier, protokoller, breve, kort og tegninger, grafisk kunst af forskellig art, bogbind, voks- og laksegl, fotografisk materiale samt elektroniske lagre.
- Naturhistorisk område, hvor man beskæftiger sig med zoologiske, botaniske og geologiske dele, fx pattedyr, insekter, planter og ubearbejdede sten.
Nogle af de konserveringsmidler og materialer, man bruger i arbejdet, indeholder giftige stoffer eller afgiver giftige dampe. Man skal derfor være opmærksom på de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.
Der er visse fællestræk i arbejdsgangen uanset arbejdsområde. Først undersøger man genstandenes tilstand. Noget kan ses med det blotte øje, andet kræver særlige teknikker som fx røntgen- og strukturanalyser eller materialeprøvning.
Derefter skal man tage stilling til, hvilken behandling genstandene skal gennemgå: mekanisk, kemisk, elektronisk eller håndværksmæssig. Metoden afhænger af, hvilke materialer det drejer sig om.
Mens arbejdet skrider frem, noterer man, hvilke undersøgelser og behandlinger man har gennemført. Det skal klart fremgå, hvilke dele af genstandens materiale der er oprindelige, og hvilke der er tilføjet eller ændret.
Når det gælder udstopning af større dyr, foregår det hos en zoologisk konservator. En del af det almindelige konserveringsarbejde bliver udført af konserveringsteknikere/BSc i konservering.
