Som speciallæge er du en læge, der har videreuddannet dig i mange år og er højt specialiseret inden for et bestemt lægefagligt område. Du udfører avancerede undersøgelser og behandlinger, en almindelig læge ikke kan lave, og hjælper derfor patienter med komplekse og udfordrende sygdomme eller tilstande.

Mediciner

Med et medicinsk speciale hjælper du patienter med sygdomme i kroppens indre organer. Du bruger primært medicin til behandlingen.

Kirurg

Kirurger behandler forskellige tilstande og sygdomme med operationer. Du kan have speciale inden for et bestemt område, fx som hjerne- eller mave-tarm-kirurg, eller du kan være generel kirurg med bred ekspertise, hvor du arbejder med mange forskellige typer af sygdomme og skader.

Andre typer speciallæger

Du kan også være speciallæge inden for andre områder, fx brugen af lægemidler (farmakologi), i at stille diagnoser ved hjælp af fx røntgenbilleder og scanninger (radiologi) eller på baggrund af prøver fra patienterne (patologi).

Som psykiater eller praktiserende læge er du også speciallæge.

Som speciallæge undersøger, diagnosticerer og behandler du patienter inden for dit speciale. En del af dine arbejdsopgaver minder om en læges. Læs om dem i jobartiklen Læge

Dine specifikke samt øvrige arbejdsopgaver afhænger dog af, hvilket område du har speciale i. Typiske arbejdsopgaver kan fx være, at du:

• Bruger avanceret specialudstyr, fx til undersøgelser eller operationer
• Stiller diagnoser for komplekse sygdomme og tilstande
• Udfører avancerede behandlinger eller operationer
• Træffer svære beslutninger om, hvad der er bedst for patienten
• Bruger den nyeste viden til at forbedre undersøgelse og behandling
• Underviser og bidrager til forskning
• Samarbejder med mange forskellige faggrupper
• Organiserer og prioriterer opgaverne

Dine karriereveje afhænger af, hvilket af de mere end 30 lægefaglige specialer du har uddannet dig til speciallæge inden for. Her er et udpluk af dine mange mulige karriereveje:

Akutlæge: Du tager dig af akutte patienter, før eller når de bliver modtaget på hospitalet.
Børnelæge: Du er specialist i sygdomme og sundhed hos børn fra fødsel til teenageårene, bl.a. infektioner, vækstproblemer og udviklingsforstyrrelser.
Ortopædkirurg: Du behandler sygdomme, skader eller medfødte misdannelser i det system af muskler, knogler og led, der gør det muligt for patienten at bevæge sig.
Gynækolog: Du er ekspert i det kvindelige underliv, især æggestokke, livmoder og evnen til at få børn. Du behandler også sygdomme i de kvindelige kønsorganer.
Hjertelæge: Du er specialist i sygdom og sygdomstegn ved hjertet og de store blodårer, fx hjerteanfald, hjertesvigt og forstyrrelser af hjerterytmen.
Hudlæge: Du er ekspert i hudsygdomme såsom hudkræft, eksem og akne eller kønssygdomme som herpes og klamydia.
Lungelæge: Du arbejder med alle former for sygdomme, der påvirker patientens evne til at trække vejret. Det kan fx være astma, allergi og lungebetændelse.
Neurolog: Du har ekspertise i bl.a. sygdomme i rygmarven eller hjernen, fx demens, migræne og epilepsi.
Plastikkirurg: Du arbejder med operationer, der har til formål at ændre, forbedre eller genskabe patienternes udseende, bl.a. efter skader og sygdom.
Praktiserende læge: Læs om jobbet i jobartiklen Praktiserende læge
Psykiater: Læs om jobbet i jobartiklen Psykiater
Retsmediciner: Du foretager undersøgelser af dødsfald og besvarer medicinske spørgsmål for retssystemet. Du kan fx undersøge ofre eller gerningsmænd, når der skal opklares en forbrydelse.
Samfundsmediciner: Du arbejder med at forbedre sundheden for alle mennesker ved at kombinere viden om medicin, samfundet og lovgivning.
Geriater: Du er ekspert i ældres sundhed, aldersrelaterede lidelser og skader, der opstår på grund af fx fald.

Du kan også blive overlæge med ansvar for ledelse og patientbehandling, eller du kan tage en forskeruddannelse og arbejde som forsker og underviser.

Typiske arbejdssteder for speciallæger er:

• Sygehuse og hospitaler
• Regions- og privatklinikker
• Lægehuse
• Egen privat lægepraksis
• Universiteter

UG er under ombygning. Vi viser ikke indkomstdata på denne artikel længere.

Hvis du vil vide mere om lønniveauet for jobbet, kan du søge viden via en uddannelse, der leder til jobbet. Du kan fx finde data om lønniveau i Uddannelseszoom.

Du kan som regel også finde information om lønniveauer på faglige organisationers hjemmesider.

Gå til Uddannelseszoom

Uddannelsen til speciallæge bygger oven på uddannelsen i medicin. Der er flere end 30 forskellige specialer i Danmark, du kan blive uddannet inden for. Hvert speciale har sit eget unikke fokus og kræver særlige færdigheder.

Uddannelsesvejen til speciallæge er:

• En gymnasial uddannelse
• En bacheloruddannelse i medicin
• En kandidatuddannelse i medicin
• En 1-årig klinisk basisuddannelse
• 6-12 måneders introduktionsstilling
• 4½-5 års uddannelse til speciallæge

Læs om:

• Bacheloruddannelsen i medicin
• Kandidatuddannelsen i medicin

Når du er uddannet speciallæge, har du flere muligheder for at videreuddanne dig. Speciallæger skal ofte deltage i efteruddannelse for at følge med de nyeste fremskridt og teknikker inden for deres specifikke felt.

Læs mere om jobbet

Læs om de faglige profiler for alle lægespecialer via Yngre Læger (laeger.dk)

Autorisation og regler

For at arbejde som speciallæge skal du have en autorisation. Du kan søge autorisation, når du har afsluttet din uddannelse til speciallæge. Det kan du læse mere om i autorisationsloven:

• Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. Nr. 122 af 24. januar 2023 (retsinformation.dk)
• Bekendtgørelse om speciallæger. Nr. 458 af 25. april af 2019 (retsinformation.dk)