Mit UG byder på fire værktøjer, der tager udgangspunkt i den unges refleksion og overvejelse over valget af uddannelse. Den unge kan arbejde selvstændigt med værktøjerne eller inddrage forældre, vejledere m.fl. Mit UG kan også anvendes som arbejdsredskab i den kollektive vejledning, i U&J-undervisningen og i arbejdet med uddannelsesplanen. Der er udviklet undervisningsforløb til U&J-undervisningen med udgangspunkt i værktøjerne i Mit UG.
Den unge kan undervejs i arbejdet med værktøjerne gemme resultater og overvejelser direkte på ug.dk.
Følgende værktøjer findes på Mit UG:
- Min skoleindsats, der har fokus på uddannelsesparathed
- Mine styrker, der tager udgangspunkt i positiv psykologi og den unges styrker
- Mine introkurser, der lægger op til og giver mulighed for evaluering af uddannelsespraktik
- Mine jobforslag, der foreslår en række job på baggrund af den unges ønsker og interesser
Den unge logger på Mit UG med sit uni-login.