vejlederrolle og vejledningsmetode
Videnscenter artikel

WATCH - fra inspiration til handling

Fundamentet for hele WATCH-programmet er, at den unge via gruppevejledningen oplever ikke at være den eneste i hele verden, der tumler med problemer, og gennem synergierfaringer således at indgyde håb for fremtiden og styrke den unges mestringsevner. Læs om UU-Sjælsøs erfaringer med programmet. Artiklen er skrevet i 2011 (red.).

Af Claudia Hoffmann Dose
Souschef, UU-Sjælsø

"Nej, der er vindruer og nødder på bordet! Hvor er her hyggeligt! Hvordan kan det egentlig være, jeg fik lov til at være med i WATCH-programmet? Vi har fundet ud af, at vores gruppe skal hedde Tiny Wings." Sådan lød nogle umiddelbare reaktioner fra unge i 8. til 10. klasse, der p.t. deltager i UU-Sjælsøs gruppevejledningsforløb. Kommentarer, der vækker glæde og positiv forundring selv blandt vejledere, der råder over et bredt repertoire af vejledningsmetoder og en årelang erfaring med en anerkendende tilgang til vejledning.

Fold alle afsnit ud

En gøgeunge?

Oven i købet gælder elevreaktionerne gruppevejledning, en vejledningsform, der indtil sin nuværende opblomstring generelt levede en skyggetilværelse, fordi den individuelle vejledningssamtale blev anset for at være dronningedisciplinen i kontakten mellem den unge og vejlederen.

For trods den allestedsnærværende klassiker om Gruppevejledning i et systemisk perspektiv (Harck 2004) og mange gode viljer, syntes der at være mindst to forhindringer, når gruppevejledning kom på tale. På den ene side en vis faglig famlen mht. at facilitere processen samt en bekymring for et skred i retning af gruppeinformation. På den anden side gnavede tanken om, at gruppevejledning som del af vejledningsflowet kunne være et pålæg fra ledelsen ud fra en rationaliseringsgevinst i den differentierede vejledning.

Arbejdet med WATCH-programmet i UU-Sjælsø har tilført ikke bare begrebet gruppevejledning en ny dimension, men også i høj grad bidraget til organisatorisk læring.

WATCH-programmet

WATCH, et akronym for What Alternatives? Thinking - Coping - Hoping, er udviklet på Island af tre vejledere og undervisere med rødder i universitetsverdenen, stærkt inspireret af Norman E. Amundson. På baggrund af konkrete erfaringer med programmet, der bruges på mange forskellige niveauer af uddannelsesinstitutioner på Island, i Sverige, Irland og Slovakiet, har de præsenteret deres arbejde på adskillige seminarer og konferencer i Europa og Canada. Derudover træner Anna Sigurðarddóttir, Björg Birgisdóttir og Sigríður Hulda Jónsdóttir vejledere i gruppevejledning.

WATCH er et koncept, hvor tilgang, form og indhold er nøje gennemtænkt, og håndbogens opbygning tilstræber at dygtiggøre vejledere i gruppevejledningens kunst og øge deres opmærksomhed over for unge, der er i risiko for at forlade uddannelsessystemet i utide - uanset om det er i grundskolen, på ungdomsuddannelserne eller de videregående uddannelser.

Tilgang

Fundamentet for hele WATCH-programmet er, at den unge via gruppevejledningen oplever ikke at være den eneste i hele verden, der tumler med problemer, og gennem synergierfaringer således at indgyde håb for fremtiden og styrke den unges mestringsevner. Grundforudsætningen for dette er, at vejlederen tager ansvaret på sig som den anerkendende facilitator, der møder de unge med tydelig empati med fokus på deres vækstpunkter - og ikke mindst hjælper dem med at sætte realistiske mål.

Form

Hver gruppevejledningssession følger et på forhånd fastlagt mønster, der er lagt ud over de i alt 15 sessioner. Hver session indledes med en opfølgning på, hvordan det er gået med de mål, gruppedeltagerne satte sig ved den foregående session. Et bestemt emne introduceres af facilitatoren eller den gæst, der evt. deltager i den pågældende session. Der arbejdes med arbejdsark, og sessionen afsluttes med, at deltagerne sætter sig realistiske mål for den kommende uge. Da gruppedeltagerne ved forløbets begyndelse er blevet introduceret til sessionernes struktur og emner, bruger de ikke energi på at spekulere på, om mødet med vejlederen risikerer at tage en uventet og uønsket drejning, og forudsigeligheden synes at bidrage til den positive proces.

Indhold

I vejledningslitteraturen udgjorde Gunhild Lindhs karakterisering af de enkelte samtaletrin i mange år opskriften på den gode vejledningssamtale (Lindh 1994), hvor den danske tradition for eklektisk vejledning fik en hjælpende hånd uden alt for snærende bånd. WATCH-programmet er anderledes håndfast. Hver af de 15 sessioner har et specifikt emne, og progressionen i temaerne og relationen mellem dem bliver synlige, jo længere man kommer hen i forløbet. Når eleverne i begyndelsen præsenteres for, at der i forløbet arbejdes med bl.a. "Udsættelse af arbejdsopgaver", "Stress", "Bekymringer", "Studievaner", "At træffe valg", sukker de og siger, at de har vanskeligheder netop inden for disse områder. De involverede skoleledere og klasselærere deler elevernes vurdering til fulde.

I den første session udfylder eleverne et selvevalueringsskema, hvis nedslagspunkter, fx fagligt niveau, trivsel i undervisningen, venner, valgkompetencer etc., genfindes i sessionerne. Evalueringsskemaet udfyldes igen ved forløbets afslutning.

WATCH i UU-Sjælsø

UU-Sjælsø fik kendskab til WATCH-programmet, da to vejledere herfra i foråret 2011 deltog i et Comenius-ophold i Bled i Slovenien. Kurset fokuserede på træningsmetoder for vejledere til forebyggelse af frafald. Og selv om inspiration fra udlandsophold kan være vanskelig at omsætte til konkret handling efter hjemkomsten, var indholdet i dette tilfælde så praksisrelateret og overbevisende, at UU-Sjælsø så afprøvningen af WATCH-programmet som et svar på gruppevejledningens udfordringer. Ganske vist havde de to vejledere kun modtaget nogle få timers træning i programmet, men entusiasmen og ikke mindst WATCH-håndbogen bidrog til, at mere end en håndfuld vejledere gav sig i kast med WATCH i forløb, som endnu ikke er afsluttet.

Rekruttering

Rådet fra WATCH-programmets ophavskvinder lød, at man som vejleder uden den store WATCH-erfaring ikke skulle give sig i kast med den vanskeligste gruppe af unge. Derfor valgte UU-Sjælsøs vejledere unge i 8. til 10. klasse, der bl.a. slås med en blanding af følgende problemstillinger:

  • Udpræget skoletræthed
  • Transitioner i livet som problem
  • Ulyst over for læring
  • Tilbagetrukken rolle i undervisningen
  • Lavt selvværd
  • Bøvl derhjemme.

Udvælgelsen af de unge skete i samarbejde med klasselæreren, der i samtlige tilfælde udtrykte, at programmet dækker et stort behov hos de unge. Helt i tråd med anbefalingerne fra programmet er det lykkedes vejlederne at lade deltagelsen fremstå som et særligt privilegium.

Også i de grupper, som er sammensat på tværs af klasser/årgange, og hvor eleverne ikke kendte hinanden på forhånd, opstod der en forbavsende åbenhed, bl.a. vedr. familiekonflikter, allerede i løbet af første session.

Vejledningens rammesætning

WATCH-bogen anbefaler en tydelig rammesætning af sessionerne. Samtlige grupper reagerede meget positivt på initiativer, der kan forekomme at være i småtingsafdelingen. Det har været interessant at iagttage, at gruppedeltagerne kommenterede det positivt, at de fik udleveret en A4-mappe med deres navn på ved forløbets begyndelse, og nogle grupper ønskede rent faktisk at navngive deres gruppe.

Under udarbejdelsen af gruppens spilleregler glemte nogle af UU-Sjælsøs grupper at tage højde for reglen om tavshedspligt udadtil, hvorfor den del af rammesætningen skete på vejlederens initiativ. Fra et vejlederperspektiv er der desuden lagt vægt på samspillet mellem det fysiske og det psykiske rum - helt ned på detaljeniveau mht. møblers placering.

Det er vores formodning, at den positive rammesætning bidrager til, at deltagerne føler sig privilegerede over at deltage i WATCH-programmet i stedet for at opleve sig ekskluderede pga. vanskeligheder ved deres skolegang. Det er i hvert fald påfaldende, at eleverne trofast møder op til sessionerne, melder afbud, hvis de er forhindrede, og glæder sig til næste session.

En gæst til sessionerne

Indbygget i programmet er der mulighed for, at der kan inviteres en gæst til en session, fx ud fra betragtningen om, at vedkommende kan bidrage med specialviden om et givent emne eller tilføre gruppen en særlig dynamik. Vores, ganske vist sparsomme, erfaringer peger på, at de unge tager rigtig godt imod gæsten, og at deres gensidige gruppetillid overføres til gæsten. At gæsten kan være en mentor, en klasse- eller AKT-lærer eller en vejledningskollega, øger effekten, da programmet undgår at blive en isoleret enklave, men knytter an til de unges læringsmiljø og vejlederens faglige sparringspartnere.

Hver session varer halvanden time - og de unge beder ikke om at holde pause!

Bekymringer

I de fælles forberedelser til WATCH-programmet udtrykte nogle vejledere bekymring over, om de var klædt godt nok på til at facilitere vanskelige områder som fx irrationelle tanker i sessionen "Bekymringer", og for nogle vejledere kan det meget faste koncept føles uvant. Budskabet fra Island er dog entydigt: Der ønskes ikke, at man plukker tilfældigt.

Af hensyn til lanceringen af programmet over for vores samarbejdspartnere på skolerne satte vejlederne sig dog for at udvælge otte særligt relevante sessioner for deres respektive grupper, idet vejledningen foregår i undervisningstiden. I praksis bevirkede emnernes høje relevans ikke desto mindre, at det var uhyre vanskeligt at vælge nogle af sessionerne fra.

Ligesom det anbefales, holdes individuelle samtaler med de unge mellem sessionerne, hvis der er behov for det. Gruppesessionerne bidrager væsentligt til kvalificeringen af disse samtaler.

Organisatorisk læring i UU-Sjælsø

Siden en kursusdag om gruppevejledning i 2009 og løbende erfaringsudvekslinger har der fra ledelsens side været en klar forventning om, at gruppevejledning indgår i vejledningsflowet, men udvikling af metoder og didaktik har været op til den enkelte vejleder. Efter en overbevisende præsentation af WATCH-programmet på et vores interne vejlederfora etableredes i foråret 2011 en arbejdsgruppe med interesserede grundskole- og ungevejledere.

Ved at diskutere WATCH-bogens indhold, visualisere sessionerne på forhånd, evaluere erfaringerne og udveksle supplerende materialer er der opstået et fagligt professionelt fællesskab, der næsten eksemplarisk følger Nancy Dixons model vedr. den organisatoriske læringscyklus (Haslebo 2007). Således er der skabt et rum for solstrålehistorier om gruppedeltagernes fremskridt eller sparring, når en session forløb anderledes end forventet. Vejlederens konkrete, individuelle erfaring bliver genstand for en systematisk reflekterende observation, der deles med kolleger - og ledelsen ikke at forglemme.

Alt dette lægger naturligvis beslag på tidsressourcer. Men hvis man tager i betragtning, at de bruges på at kvalificere vejledningen, til intern efteruddannelse, et styrket samarbejde med UU-Sjælsøs partnere på skolerne og forhåbentlig især bidrager til, at unge kommer bedre i vej, så lægges der lige nu alen til viden om og erfaringer med gruppevejledning i UU-Sjælsø.

Referencer

  • Comenius-ophold under LLL-programmet i Bled/Slovenien, arrangeret af Utbildningsförvaltningen Göteborgs Stad, afholdt i april 2010.
  • Sigurðardóttir, Anna m.fl. (2004). WATCH What Alternatives? Thinking - coping - Hoping. Handbook for Facilitators when Assisting Learners in Groups.
  • Harck, T. (2004). Gruppevejledning i et systemisk perspektiv - en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen. Vejle Kommunes Skole- og Ungdomsvejledning.
  • Haslebo, G. m.fl. (2007). Konsultation i organisationer. Hvordan mennesker skaber ny mening. Dansk Psykologisk Forlag.
  • Lindh, Gunnel (red.) (1994). Femmeren. Studie og Erhverv (nu: Schultz).