Sådanne etiske regler, deklarationer, retningslinjer og (i nogle tilfælde) standarder har et dobbelt formål: de rækker både indad og udad. Ved at beskrive det etiske fundament, som vejledning bygger på, rækker de indad mod vejlederne selv i deres professionsudøvelse og afgrænser dermed den professionelle vejleder fra den uprofessionelle. De bliver et redskab i bestræbelserne på at professionalisere vejledningsfeltet. Og de rækker samtidigt udad mod brugere og beslutningstagere ved at beskrive, hvad der anses for etisk korrekt og dermed god vejledning. På denne måde fungerer de som en slags forbrugerbeskyttelse, en varedeklaration.
IAEVGs etiske retningslinjer afspejler en bestemt, humanistisk opfattelse af vejledningsindsatsen. Det ses tydeligt i den vægt, der lægges på det enkelte menneskes unikke værdi. Samtidigt er det klart, at retningslinjerne har øje for de spændinger, der omgiver vejledning: forholdet mellem individ og samfund, mellem økonomisk vækst og bæredygtig udvikling etc.
IAEVG er en vejledningsfaglig forening, og de etiske retningslinjer er vedlaget af generalforsamlingen – på baggrund af et oplæg fra en arbejdsgruppe bestående af 3 personer fra den vestlige kulturkreds: USA, Holland og Danmark. På denne måde afspejler de direkte og indirekte en vestlig, individualiseret og humanistisk tilgang med kristne og liberale værdier og grundantagelser. Derfor lurer et spørgsmål: i hvor høj grad kan disse etiske retningslinjer anses for at være universelle? Og er det muligt at søge at skabe global konsensus på dette område?
Faktaboks |