Ungdomsuddannelserne betragter de unge som værende voksne individer, der selvstændig tager ansvar for deres skolegang. Derfor inddrager de ikke familien i drøftelser om de valg, den unge står over for i sit skoleliv. For de tosprogede elevers vedkommende gælder det oftest, at forældrene har stor indflydelse på de unges liv langt ind i voksenlivet. De tosprogede unge har derfor brug for, at skolen hjælper dem med at kommunikere med deres forældre om, hvad det vil sige at gå på en ungdomsuddannelse, og hvilke forventningerne skolen stiller til dem.
Mange tosprogede forældre er ikke vant til et tæt forældresamarbejde og anser ikke uddannelsesinstitutionen som en samarbejdspartner, men som en autoritet, der skal udøve sit arbejde uafhængigt af forældrene. Generelt forventer forældrene, at skolen kontakter hjemmet, hvis de skal være ekstra opmærksom på en situation.
Tosprogede forældre er ofte blevet beskyldt for ikke at interessere sig nok for forældresamarbejdet. I virkeligheden vil de fleste gerne, hvis de får at vide, at det forventes af dem. De forældre, som kommer til forældremøderne, gør det oftest for at få en god kontakt til læreren. De føler dog sjældent, at de går hjem med en klar forståelse af, hvilken rolle de spiller i forhold til deres barns faglige og sociale liv, og hvordan de konkret kan støtte deres barn.