Teenager i samtale med sin far
Videnscenter artikel

Forældresamarbejde - et værktøj til fastholdelse af tosprogede elever i ungdomsuddannelserne

Samarbejdet med forældre til tosprogede elever kræver på en række områder en anden tilgang end den, lærere og vejledere bruger over for elever med dansk baggrund. Artiklen er skrevet i 2011 (red.).

Af Esma Birdi, Integrationskonsulent

Budskabet fra Esma Birdi er blandt andet, at forældrene gerne vil samarbejdet, men at de kan have svært ved at forstå, hvilken rolle, de skal have i forhold til deres børns valg af uddannelse og erhverv.

Fold alle afsnit ud

Tosprogede forældre

Ungdomsuddannelserne betragter de unge som værende voksne individer, der selvstændig tager ansvar for deres skolegang. Derfor inddrager de ikke familien i drøftelser om de valg, den unge står over for i sit skoleliv. For de tosprogede elevers vedkommende gælder det oftest, at forældrene har stor indflydelse på de unges liv langt ind i voksenlivet. De tosprogede unge har derfor brug for, at skolen hjælper dem med at kommunikere med deres forældre om, hvad det vil sige at gå på en ungdomsuddannelse, og hvilke forventningerne skolen stiller til dem.

Mange tosprogede forældre er ikke vant til et tæt forældresamarbejde og anser ikke uddannelsesinstitutionen som en samarbejdspartner, men som en autoritet, der skal udøve sit arbejde uafhængigt af forældrene. Generelt forventer forældrene, at skolen kontakter hjemmet, hvis de skal være ekstra opmærksom på en situation.

Tosprogede forældre er ofte blevet beskyldt for ikke at interessere sig nok for forældresamarbejdet. I virkeligheden vil de fleste gerne, hvis de får at vide, at det forventes af dem. De forældre, som kommer til forældremøderne, gør det oftest for at få en god kontakt til læreren. De føler dog sjældent, at de går hjem med en klar forståelse af, hvilken rolle de spiller i forhold til deres barns faglige og sociale liv, og hvordan de konkret kan støtte deres barn.

Den unges forhold til forældrene

Manglende samarbejde mellem skole og hjem kan gå hårdt ud over den unge. Nogle unge har allerede i folkeskolen opgivet at få hjælp fra deres forældre, fordi de ikke mener, at de har været i stand til at give dem tilstrækkelig hjælp og støtte i deres skoleliv. De overtager selv ansvaret.

De unge fortæller, at de nogle gange ikke informerer forældrene om møderne på skolen. Det skyldes, at de antager, at forældrene ikke forstår skolens forventning til forældresamarbejdet og ikke er i stand til at løse et eventuelt problem. Desuden ønsker, de unge måske ikke at involvere forældrene i det frirum, som skolen giver, i forhold til familiens bevågenhed. Endelig kan eleverne være flove over at vise deres forældre frem.

Men de unge står i et dilemma, hvis de får problemer med at gennemføre uddannelsen og ikke fortæller der derhjemme, hvor slemt det står til. Det kan være i forbindelse med et for højt fravær, risiko for bortvisning, eller hvis man ikke har bestået eksamen, men alligevel køber en studenterhue for at skjule det. For at hjælpe den unge er det vigtigt, at forældrene får en indsigt i, hvilke vanskeligheder de unge står over for i forhold til deres faglige og sociale liv på skolen.

Der er flere fordele ved et tæt forældresamarbejde på ungdomsuddannelserne. Det kan være i forhold til, at den unge har mindre huslige pligter eller fritidsarbejde, mere fred til skolearbejdet, og at forældrene respekterer deres barns evner og valg af uddannelse. Med andre ord: det er vigtigt, at skolen gør noget ved problemet.

Hvad kan skolen gøre?

Inden skolestart bør uddannelsesinstitutionerne gøre sig klart, hvordan de vil gribe forældresamarbejdet an, således at forældrene støtter deres barns skolegang og dermed kan hjælpe med at fastholde den unge på ungdomsuddannelsen. Det er vigtigt at arbejde systematisk og opstille fælles retningsliner for forældresamarbejdet, som er vedtaget af lærerkollegiet. En fælles politik vil give lærere og vejledere de nødvendige værktøjer til at bruge forældresamarbejdet som middel til fastholdelse.

Kommunikation med forældre

Skolen skal være opmærksom på, at skriftlige indkaldelser og informationer skal formuleres kort og præcist, og det skal tydeliggøres, hvorfor det er vigtigt, at forældrene møder op. Det kan sagtens lade sig gøre at formulere én indkaldelse, der henvender sig både til de tosprogede forældre og etnisk danske forældre. Der kan fx sættes kryds ved tolk, hvis nødvendigt.

Som et supplement til de skriftlige beskeder fra skolen, kan læreren også via de unge give informationer til forældrene, som er af praktisk karakter.

Ved fællesmøder er det vigtigt, at overordnede linjer kommunikeres af rektor, der samtidig tegner et ærligt og ligefremt billede af skolens virkelighed. Det kan være oplysninger af faglig og social karakter og ordensregler vedrørende religiøsitet, snyd, adfærd, grupperinger m.m. Det har stor betydning at give forældrene information om, hvorfor skolen har vedtaget disse regler, samt hvilke sanktionsmuligheder skolen har over for eleven.

Skolen kan give konkrete eksempler på forskellige situationer, og forklare hvorfor skolen har været nødsaget til at bortvise en elev, hvis reglerne bliver brudt. Tosprogede forældre efterlyser ofte mere disciplin på skolerne, og skolen kan derfor med fordel bruge ordet disciplin og respekt, når der informeres om de gældende ordensregler.

Hvad kan forældrene gøre?

Tosprogede forældre har brug for konkret at vide, hvordan de kan hjælpe deres barn. Derfor skal skolen give eksempler på, hvad forældrene selv kan gøre for at gøre skolelivet nemmere. Det kan fx være, at forældrene taler mere med deres børn til daglig. De kan fortælle barnet, at det er vigtigt for dem, at det får en god skolegang, og de vil være glade for at kunne hjælpe, hvis barnet får brug for det. Siger de det til deres barn mange gange, er der større chance for, at barnet vil komme og søge hjælp hos dem, hvis han/hun får brug for det.

Lærerne kan med fordel opmuntre forældrene til at skrue ned for evt. huslige pligter og fritidsarbejde, så barnet får ro til lektierne. Disse råd kan forekomme banale, men det er ikke alle forældre, der kommunikerer med deres barn på den måde.

Skolen skal gøre det klart for forældrene, at etniske grupperinger gør det vanskeligt at afkode dansk mentalitet og samarbejdsformer, hvilket er nødvendigt for at kunne danne netværk og klare sig socialt og fagligt på skolen og i samfundet generelt. Forældrene skal derfor opmuntre deres børn til at omgås andre end "deres egne".

Endvidere kan skolen kommunikere åbent til forældrene om de problemer, de unge kan rode sig ud i. Det kan fx være, at den unge har de forkerte venner, som er på vej til radikalisering, kriminalitet eller stofmisbrug. Forældrene kan opfordre barnet til at få sunde fritidsinteresser og måske der finde nye venner.

Det er vigtigt at nævne for forældrene, hvilke forventninger skolen har til eleverne, fx at lave lektier, møde udhvilet op i skole, have en positiv adfærd over for lærere og elever, aflevere opgaver til tiden, engagere sig socialt, respekt for forskellighed m.m. Hvis lærerne skønner, at en situation kræver forældrenes opmærksomhed, så vil de blive indkaldt til forældremøde.

Flere skoler formidler informationer på deres hjemmeside til forældrene. Men mange tosprogede forældre har ikke adgang til eller er i stand til at benytte sig af de elektroniske medier. For at stille tosprogede forældre lige med etnisk danske forældre vil det derfor være en idé, at informationer om forskellige aktiviteter og ordensregler på skolen formidles i en velkomstmappe til forældrene. Til velkomstmappen kan der laves en DVD, der illustrerer, hvordan et forældresamarbejde kan være.

Afholdelse af forældrekonsultationer

Tosprogede familier har oftest ikke kendskab til den demokratiske og pædagogiske opdragelse og ved derfor ikke, hvad de skal spørge om til en forældrekonsultation. Ved en forældrekonsultation kan forældrene virke interesserede og engagerede, og lærerne er måske i god tro og tænker, at tingene fungerer. Det er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de føler, at de har den nødvendige indsigt til at forstå og vejlede deres børn i de problemstillinger, der vedrører skolen.

Ved et forældremøde lægger forældrene vægt på lærernes fremtoning som påklædning, kropssprog og udstråling. De forventer, at lærerne og vejlederne giver dem de informationer, som er vigtige. Forældrene vil oftest fokusere på de praktiske ting, som at deres barn skal have en god uddannelse, klare sig godt i samfundet, lave deres lektier, lytte til lærerne og opføre sig ordentligt, mens de pædagogiske og sociale forhold kan virke for abstrakte at tale om.

Konfliktsituationer

I konfliktsituationer er det vigtigt at indkalde begge forældre og den unge til et møde, hvor lærere og/eller vejledere lægger op til, at forældrene skal løse konflikten på stedet frem for at gå hjem og tale om det. Det er nødvendigt at gennemføre samtalen med tolk i konfliktsituationer, hvis forældrene ikke mestrer det danske sprog.

Hvis situationen er alvorlig, er det hensigtsmæssigt at bede eleven om at forlade rummet efter, at denne har givet sin version. Hvis forældrene føler afmagt eller giver udtryk for deres frustration, vil de tabe ansigt over for den unge, hvis han/hun er til stede. Forældreansvaret vil blive taget alvorligt, når der venligt, men bestemt bliver sagt, "at I som NN's familie har et problem, hvordan vil I løse det"?

Hvis løsningen ikke er tilfredsstillende, kan læreren eller vejlederen fortælle om de negative konsekvenser og bede om en anden løsning. Hvis de ikke formår at løse opgaven, vil forældrene være glade, hvis der bliver givet konkrete anvisninger til en løsning.

Endelig kan læreren eller vejlederen spørge, om der er andet, skolen kan hjælpe med? Derefter kan løsningen fremlægges for den unge for at få hans/hendes mening, hvorefter den endelige aftale kan træffes. Det er vigtigt at aftale et tidspunkt for opfølgning af aftalen.

Generelt er det vigtigt, at alle aftaler indeholder følgende punkter:

  • Hvad - skal vi opnå?
  • Hvorfor - skal vi det?
  • Hvordan - skal vi gøre det?
  • Hvem - skal gøre hvad?
  • Hvem - er ansvarlig?
  • Hvornår - skal aftalen være udført?

Denne fremgangsmåde vil give et indtryk af familiens evne og vilje til at løse opgaven, samtidig vil forældrene være glade for at få mulighed for at blive hørt og selv at løse den.

Mange tosprogede familier har ikke en diskussionskultur, som vi kender den i Danmark, og den unge har måske svært ved at formulere sit ønske om uddannelse klart til forældrene. Derfor skal vejlederen være opmærksom på, at det kan være nødvendigt, at hun/han bidrager til at formidle budskabet til forældrene, så de derved kan indgå aktivt ind i processen.

Integrationspolitik

For at få tosprogede familier til at deltage aktivt i skolesamarbejdet er det påkrævet, at der udarbejdes en integrationspolitik for skolen med et langsigtet perspektiv. Denne politik kan indeholde følgende:

  • Klare etiske regler for, hvordan menneskesynet og omgangsformen skal være i skolen. Nogle skoler har fx indført nul-tolerance over for uacceptabel adfærd hos eleverne.
  • Klart formulerede forventninger til forældresamarbejdet og forældreinddragelse.
  • Skolen skal i samarbejde med familierne finde frem til arrangementer, som også tiltaler tosprogede familier.
  • Dialogmøder med plads til input fra forældrene, så de reelt har et medansvar for skolens udvikling.
  • Skolens politik i forhold til religiøse højtider, jul, ramadan osv. Her skal skolen især sikre gensidig respekt for hinandens traditioner.

På skolen skal der skabes enighed om, hvordan disse målsætninger skal omsættes til handling. Det vil være en god idé løbende at diskutere skolens målsætninger og værdigrundlag med alle forældre, uanset etnicitet. En gennemført integrationspolitik på skolen vil få stor betydning for forståelsen og respekten for hinandens kulturelle forskelligheder.

Denne viden kan skabe basis for et bedre samarbejde mellem familierne og skolen. Jo mere integrerede tosprogede forældre føler sig i skolearbejdet, jo mere bliver det en del af jeres identitet, og jo større tilknytning vil de føle til det danske samfund. Derved vil religionen og traditionerne ikke være det eneste, der skaber ens identitet.

Vejledning og valg af uddannelse

Den unge skal være klar over, at han/hun skal udtrykke et klart ønske om at uddanne sig, da det ellers kan tolkes af forældrene, som om vedkommende ikke har lyst til at læse og hellere må få sig et job og tjene penge. Som en støtte for den unge er det derfor vigtigt, at skolen også fortæller forældrene, hvilken uddannelse skolens vejleder finder eleven egnet til og hvorfor. Hvis den unge er egnet til universitetet, skal forældrene oplyses om de øgede muligheder, det vil give. Det kan pointeres, at i Danmark er uddannelsesvalget baseret på den unges egne interesser. Det er dette, vejlederen skal bakke op.

På den anden side er der forældre, som har store forventninger til deres børns uddannelse. Disse forventninger kan overgå den unges kvalifikationer, fx når det drejer sig om at komme på universitetet eller få en bestemt uddannelse. Det kan blive en psykisk belastning for den unge.

Skolen bør derfor introducere alternative løsninger i form af fx kortere uddannelser eller erhvervsuddannelser. Der skal informeres om, hvilke fremtidsmuligheder disse uddannelser giver, som fx selvstændig erhvervsdrivende, og de økonomiske perspektiver, der er forbundet med dem. Vejlederen skal være opmærksom på, at nogle forældre kan opfatte introduktionen til "lavere" uddannelse som vejlederens manglende ambition i forhold til tosprogede elever.

Det vil være en stor hjælp for de tosprogede familier, hvis uddannelsesvejledningen bliver gjort mere synlig. Det kan man gøre ved fx at afholde en uddannelsesmesse på skolen, hvor forældre og slægtninge kan deltage. Man kan benytte sig af rollemodeller fra forskellige brancher, hvilket de unge har vist stor interesse for. I visse tosprogede kredse, fx den tyrkiske, bliver der afholdt uddannelsesmesser på privat initiativ. Den enkelte skole kan overveje om et samarbejde kan være relevant.

Tosprogede studie- og ungdomsvejledere kan bidrage væsentligt til brobygningen mellem studier og erhverv, fordi det ofte er nødvendigt at gøre en særlig indsats i vejledningen af de tosprogede elever.

Mere viden

Læs mere om Esma Birdi