Værktøjet indeholder teori, metoder og øvelser, som kan anvendes i studievejledningen på professionsbacheloruddannelserne i overgangen fra elev til studerende. I værktøjet er de studerendes fremtidige profession som pædagog et aktiv i at blive studerende og udvikle de nødvendige studiekompetencer. Eksempler og praksis er hentet fra Pædagoguddannelsen JYDSK, VIA UC, men værktøjet kan også bruges på de andre professionsbacheloruddannelser.

Læs Jon Fuglsangs artikel Fra lærling til forbruger om dannelse i overgangen fra elev til studerende.

For at arbejde med udvikling af studiekompetencer i relation til en profession skal man starte med at beskrive professionen, da den er omdrejningspunktet for at bruge værktøjet. Den pædagogiske profession er karakteriseret af følgende:

Pædagogisk arbejde er relationsarbejde, hvor pædagogen har ansvar for, at børn og andre medborgere udvikler og danner sig, lærer noget og får den omsorg, de er berettiget til. Endvidere skal uddannelsen til pædagog give den studerende et teoretisk og praktisk grundlag for at kunne udføre dette arbejde, samtidig med at uddannelsen bidrager til at fremme den studerendes personlige udvikling.

Som pædagog skal man til stadighed være parat til at arbejde med sin egen personlighed. I uddannelsen introduceres de studerende til De tre gange P (Jappe 2010):

• Professionel
• Personlig
• Privat

Som pædagog handler det om at integrere den professionelle og den personlige del, så pædagogen fremtræder som en faglig kompetent, men samtidig personligt nærværende samtalepartner, der kan se ud over sine egne private ofte ubearbejdede erfaringer. Pædagogens virke kan karakteriseres som en professionel undren eller nysgerrighed, der har selvrefleksion som sit omdrejningspunkt.

Selvrefleksion er netop omdrejningspunktet for studievejledningen på første studieår på JYDSK, VIA UC, hvor mange af de studerende ved studiestart betragter sig selv som elever og underviserne som lærere. At se sig selv som elev indeholder specifikke forventninger til egen og lærerens indsats. Og disse harmonerer ofte meget dårligt med den kommende professionsudøvelse.

Lærer-elevrelationen er funderet på en assymetri, hvor læreren forventes at definere hvad, hvornår og ofte også, hvorfor eleven skal tilegne sig specifikke kompetencer. Denne relation bygger på kontrol. Eleven kan til gengæld langt hen ad vejen forholde sig passivt afventende.

Relationen studerende-underviser er mere symmetrisk orienteret. Underviseren har ansvar for, at undervisningens indhold relaterer sig til fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder, og at den studerende introduceres til uddannelsens faglige kompetencemål. Underviserens primære opgave er at være katalysator for og iværksætter af læreprocesser, som gør, at den studerende kan:

• udvikle kompetencer til selv at kunne udøve, evaluere og perspektivere
• forholde sig kritisk konstruktivt til egen faglig kunnen både på det personlige og det professionelle plan

Overgangen fra elev til studerende er vanskelig for mange, og nogle oplever det frustrerende, når læreren appellerer til den studerendes eget ansvar og egen stillingtagen. Det kræver en bevidstgørelse og en kompetenceafklaring ikke kun ved studiestart, men løbende i uddannelsen og senere i professionsudøvelsen.

I overgangen fra elev til studerende arbejder jeg med en bevidstgørelse og kompetenceafklaring, hvor jeg henter inspiration i R. Vance Peavys forståelse af konstruktivistisk vejledning (Peavy 1998, 2005).

Peavy forstår vejledning som en generel meningsdannende og livsplanlægningsproces, hvor vejlederen støtter andre i at træffe beslutninger og foretage valg, der er meningsfyldte for dem i konstruktion af deres selvforståelse. Disse intentioners indfrielse er afhængig af kontekst og det enkelte individs behov. I forbindelse med udvikling af de studerendes studiekompetencer anvender jeg især begreberne:

• Leverum
• Transformativ læring

Leverummet fungerer som en slags altfavnende skabelon, gennem hvilken vi erkender og fortolker verden, os selv og vores relationer til andre (Peavy 1998).

Leverummet konstrueres gennem livserfaring og oplevelser, og det består af ideer, fordomme, formodninger, tro, vaner og tillærte færdigheder, som vi bruger til navigation i vores sociale tilværelse. Leverummet udgøres af forskellige sektorer, der er indbyrdes forbundne (Peavy 2005):

• arbejde/uddannelse
• leg/fritid helbred
• nære venner/familie
• personligt verdensbillede/livsfilosofi

Når studerende skal udvikle studiekompetencer i relation til en profession, er kortlægning af leverum et godt redskab, fordi arbejdet med leverum placerer den studerende i en kontekst. Derudover betyder visualiseringen af leverummet, at den studerende tidligt i studiet identificerer de ressourcer og kompetencer, som han/hun tager med sig ind i uddannelsen.

Peavy betegner den læring, der finder sted i vejledningen, som transformativ læring, hvor den studerende aktiverer og fortolker tidligere erfaringer og tillært viden. Denne forståelse af læring er god til at få de studerende til at reflektere over egne kompetencer: "Hvad er det, jeg kan og er god til?"

At fremhæve den studerendes eksisterende kompetencer har et dobbelt formål:

• At undgå en mulig og ofte deprimerende repetition af negative barrierer og håbløshed
• Når en studerende taler om sine styrker og positive kvaliteter, bliver han/hun bedre rustet til at arbejde med konflikter og udfordringer senere hen

På pædagoguddannelsen er den fremherskende læringsform diskursiv. Erfaringer, følelser og oplevelser italesættes. Og dette vilkår stiller de studerende i en ulig position. Nogle er fra barnsben vant til aktivt at skulle formulere sig, mens andre kommer fra en baggrund, hvor tale hovedsagelig ledsager handling. I studievejledningen udvikler jeg de diskursive læreprocesser og studiekompetencer via visualisering og øvelserne:

• kortlægning af leverum
• dialogbaseret samtale
• kompetenceafklaring i relation til den gode læringssituation

Disse øvelser giver de studerende afklaring i forhold til personlige erfaringer og kompetencer og relaterer sig til de arbejdsprocesser, der kendetegner den pædagogiske profession. De bidrager således til både personlig og faglig udvikling hos den studerende. Endvidere giver visualisering af leverum også mulighed for at spotte ressourcer i det/de netværk, de studerende har uden for uddannelsen.

De studerende introduceres først til forståelsen af Peavys leverum.

De studerende arbejder derefter med en visualisering af deres eget leverum.

De studerende vælger selv deres udtryksform. De kan tegne, skrive i cirklen eller illustrere med fotocollage. Størrelsesmæssig fordeling mellem de fire rum varierer fra studerende til studerende, og nogle har brug for at opdele i flere rum eller kategorier.

I kortlægningen skal de studerende også arbejde bevidst med den pædagogiske profession med fokus på Tre gange P: professionel, personlig og privat. Refleksion over de Tre gange P kan de blandt andet bruge til en afklaring af, at noget kan være af så privat karakter, at det ikke skal deles med de andre studerende eller medborgerne. Det understøtter den studerendes udvikling af, at den professionelle pædagog altid skal være personlig og professionel i sit virke, men aldrig privat.

Efter at de studerende individuelt har arbejdet med visualiseringen af leverummet, fortsættes arbejdet i grupper af to studerende, hvor de skiftes til at fremlægge deres leverum for hinanden. Den, der ikke fremlægger, har rollen som aktivlytter, hvor opgaven er at støtte op om fortælleren ved:

• ikke at lade sig lede af sin egen forforståelse, sine egne erfaringer
• at afstå fra at stille ledende spørgsmål
• hvis det er nødvendigt, at stille åbne spørgsmål med: hvad, hvordan, hvornår og hvem. Spørgsmål med hvorfor begrænses, da hovedvægten her lægges på beskrivelser frem for forklaring

Efter kortlægning af leverum arbejder de studerende med kompetenceafklaring i relation til spørgsmålet: Hvad er det gode valg for mig i uddannelsen og i læringssituationer? Tag udgangspunkt i dine fag og praktik.

I denne øvelse får den studerende

• en afklaring af egne læringsstile
• synliggjort egne kompetencer
• indblik i underviserroller, sociale relationer og forventninger til egen deltagelse

De studerende visualiserer den gode læringssituation, hvor de selv er i centrum:

De studerende gentager proceduren fra arbejdet med visualisering af leverum. De arbejder først individuelt og derefter med dialogbaseret samtale i grupper af to.

Studievejledningen er tilrettelagt efter principperne:

• Er skemalagt og obligatorisk
• Indeholder eksistentielle oplæg og diskussioner om det gode studieliv og studiemiljø
• Introducerer studiemetodik vedrørende læringsstile, læsestrategier, notatteknik og opgavedisponering
• På 2. semester er der en individuel studievejledningssamtale med fokus på studiekompetence
• Den enkelte studievejleder har et antal rådighedstimer til akutte samtaler

Helle Johnsen
Studievejleder
Pædagoguddannelsen JYDSK, VIA UC