Selvrefleksion er netop omdrejningspunktet for studievejledningen på første studieår på JYDSK, VIA UC, hvor mange af de studerende ved studiestart betragter sig selv som elever og underviserne som lærere. At se sig selv som elev indeholder specifikke forventninger til egen og lærerens indsats. Og disse harmonerer ofte meget dårligt med den kommende professionsudøvelse.
Lærer-elevrelationen er funderet på en assymetri, hvor læreren forventes at definere hvad, hvornår og ofte også, hvorfor eleven skal tilegne sig specifikke kompetencer. Denne relation bygger på kontrol. Eleven kan til gengæld langt hen ad vejen forholde sig passivt afventende.
Relationen studerende-underviser er mere symmetrisk orienteret. Underviseren har ansvar for, at undervisningens indhold relaterer sig til fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder, og at den studerende introduceres til uddannelsens faglige kompetencemål. Underviserens primære opgave er at være katalysator for og iværksætter af læreprocesser, som gør, at den studerende kan:
- udvikle kompetencer til selv at kunne udøve, evaluere og perspektivere
- forholde sig kritisk konstruktivt til egen faglig kunnen både på det personlige og det professionelle plan
Overgangen fra elev til studerende er vanskelig for mange, og nogle oplever det frustrerende, når læreren appellerer til den studerendes eget ansvar og egen stillingtagen. Det kræver en bevidstgørelse og en kompetenceafklaring ikke kun ved studiestart, men løbende i uddannelsen og senere i professionsudøvelsen.