Kvinde kigger efter litteratur på biblioteket
Artikel

Niveauer i de almene fag

Alle almene fag fra grundskolen til gymnasiet er inddelt efter niveau. Fra folkeskolernes 9.-10. klasse til erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser.

Almene fag er fag, som du møder i folkeskolen, på erhvervsuddannelserne og på de gymnasiale uddannelser, fx dansk, matematik, engelsk, tysk og naturfag.

Efter folkeskolen møder du fagenes niveauer, når du vil søge ind på en uddannelse. Her kan der være krav om, at du har bestået et fag på et bestemt niveau. Og i nogle tilfælde med en bestemt karakter. Derfor er det godt at kende niveauerne på de enkelte uddannelser.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Niveauerne og deres betydning

Niveauerne begynder med G (der er laveste niveau) og slutter med A (der er det højeste niveau). Enkelte fag har niveau, der er lavere end G. Det kaldes også basisniveau og er beregnet for dem, der starter forfra i et fag.

På en række uddannelser kræves som minimum, at du har folkeskolens afsluttende prøver eller fag på tilsvarende niveauer for at søge optagelse, dvs. fag på G-niveau.

Hvis du har en ungdomsuddannelse fra en erhvervsskole eller et gymnasium, men vil søge optagelse på en ny ungdomsuddannelse, så er det værd at undersøge, om du kan få merit, dvs. få godskrevet de fag du allerede har afsluttet.

På mange videregående uddannelser stilles der desuden krav om fag på bestemte niveauer, når du søger om optagelse.

Oversigt over niveauer

NIVEAUFAG
AFag på gymnasialt højeste niveau
BFag på gymnasialt mellemniveau
CFag på gymnasialt laveste niveau
DOver folkeskolens udvidede afgangsprøve, men under gymnasialt niveau C
EFolkeskolens 10.-klasseprøve og almen voksenuddannelse
FMellem folkeskolens afgangsprøve og folkeskolens 10.-klasseprøve
GFolkeskolens afgangsprøve og almen voksenuddannelse

Niveauer og uddannelsessteder

I folkeskolen, på erhvervsuddannelserne og på de gymnasiale uddannelser undervises der på følgende niveauer:

Folkeskole og ungdoms­uddannelser

Niveauer

Fag på folkeskole­niveau

Fag på erhvervs­uddannelserne

Fag på gymnasialt niveau

A

 

 

A

B

 

 

B

C

 

C

C

D

 

D

 

E

E

E

 

F

F

F

 

G

G

 

 

Supplering

Gik du ud af skolen uden at tage afgangseksamen, eller mangler du fag for at søge optagelse på en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse? Så kan du supplere.

Du kan tilegne dig niveauer i de almene fag fra folkeskolen og de gymnasiale uddannelser på voksenuddannelsescentrene, VUC’erne.

Erhvervsskolerne kan også tilbyde supplerende undervisning, evt. i samarbejde med VUC.

Læs om faglige suppleringsmuligheder

Voksen- og efteruddannelse

Niveauer

Enkeltfag på almen voksen­uddannelse

Enkeltfag på erhvervs­uddannelserne

Enkeltfag på gymnasialt niveau

A

 

 

A

B

 

 

B

C

 

C

C

D

D

D

 

E

E

E

 

F

F

F

 

G

G

 

 

Niveauer på almen voksenuddannelse - avu

Niveauer på almen voksenuddannelse svarer til niveauerne i folkeskolens afgangsprøver. På flere fag kan du også tage D-niveau, der ligger mellem 10. klasse og gymnasiet.

Læs mere om fagene på almen voksenuddannelse

Niveauer på erhvervsuddannelserne

På erhvervsuddannelserne betegnes de almene fag som grundfag. Niveauet spænder fra F (der ligger mellem folkeskolens 9. og 10. klasse) til C (der svarer til laveste gymnasiale niveau).

Når du søger optagelse på en erhvervsuddannelse, er der et generelt krav om, at du mindst har bestået dansk og matematik med karakteren 2 ved folkeskolens afgangsprøve – dvs. minimum på G-niveau.

I overgangen fra grundforløb til hovedforløb på en erhvervsuddannelse kan der være yderligere krav til niveau i almene fag. Det kan være relevant, hvis du er over 25 og ønsker at blive faglært.

Læs om:

Erhvervsuddannelse med eux

På nogle erhvervsuddannelser kan du kombinere din faglige uddannelse med eux-fag på gymnasialt niveau. Det indebærer, at du undervejs i din uddannelse læser nogle almene fag på C-, B- og A-niveau og får en gymnasial eksamen oven i din erhvervsuddannelse.

Eux er fx relevant, hvis du har planer om at bruge din erhvervsuddannelse som springbræt for en videregående uddannelse.

Læs mere om eux, og se, hvilke erhvervsuddannelser du kan kombinere med en gymnasial eksamen

Niveauer på gymnasiale uddannelser

De gymnasiale uddannelsers fag kan læses på C-, B- og A-niveau.