I dagpengeperioden modtager du dagpenge, mens du uddanner dig. Beløbet vil afhænge af, hvilken erhvervsuddannelse du vælger:
- Du kan få udbetalt 110 procent af dagpengesatsen, hvis du starter på en uddannelse, hvor der er særligt gode jobmuligheder
- Hvis du vælger andre uddannelser eller en del af en uddannelse, kan du højst modtage 80 procent af den maksimale dagpengesats
Find link til listen over uddannelser med ret til 110 procent af dagpengesatsen på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside:
Ret til uddannelesløft inden for mangelområder (star.dk)
Hvis uddannelsen varer længere end dagpengeperioden
Du får dagpenge i dagpengeperioden.
Hvis uddannelsens længde overstiger dagpengeperioden, kan du gennemføre sidste del af uddannelsen under voksenlærlingeordningen, hvor du får lærlingeløn, eller på anden ydelse, du er berettiget til (fx SU eller kontanthjælp).
Hør nærmere om mulighederne på jobcenteret.
Grundforløb på dagpenge og tilskud til ansættelse som voksenlærling
Jobcenteret kan tilbyde dig et grundforløb på dagpenge og bevilge tilskud til, at en virksomhed kan ansætte dig som voksenlærling.
Læs mere i artiklen Tilskud til ansættelse som voksenlærling
Hør nærmere om mulighederne på jobcenteret.
Lån til uddannelsesløft
Hvis du vælger en erhvervsuddannelse uden for positivlisten, kan der være mulighed for at låne et beløb for at nå op på din hidtidige dagpengesats.
Kontakt din a-kasse for at høre om mulighederne.
Befordringsgodtgørelse
Hvis der er langt mellem din bopæl og uddannelsesstedet, kan du også søge om befordringsgodtgørelse. Hør nærmere hos din a-kasse.