Beskrivelse
IT Camp er opbygget, så du får en idé om, hvordan det er at læse på en IT-uddannelse på Aalborg Universitet og hvad du kan bruge en IT-uddannelse til. I løbet af campen kan du høre oplæg, deltage i workshops og møde undervisere og virksomheder, der giver dig en smagsprøve på, hvordan man arbejder med IT under og efter studiet. Det er gratis at deltage, og den næste IT Camp for unge kvinder løber af stablen d. 21.-22. marts 2025 både på vores campus i Aalborg og København.