Beskrivelse
Vi glæder os til at tage imod dig på Lundbæk. Vi mødes i spisesalen, hvor vores engagerede elevambassadører vil sørge for at give jer en rundvisning. Undervejs vil vores elevambassadører fortælle om, hvordan det er at bo på skolen, om fællesskabet og undervisningen på Lundbæk. Rundvisningen slutter i spisesalen.
Når klokken er cirka 17.30 spiser vi sammen med skolens elever. Her vil du få et indtryk af maden og kulturen på skolen. Når vi er færdige med aftensmaden giver vores forstander Jakob og uddannelsesleder Charlotte et oplæg om uddannelsen til Landmand (både EUD og EUX). Her vil også være mulighed for at stille spørgsmål til både elever, Jakob og Charlotte.
Vores vejledere vil ligeledes være til rådighed på dagen. De kan hjælpe med spørgsmål omkring praktikpladser, støtte til undervisning mm.
Af hensyn til vores køkken, vil vi gerne gerne at du tilmelder dig (så vi ved hvor mange der skal laves mad til.) Det er gratis at deltage – tilmelding finder I lige her.
Tag gerne dine forældre med til Åbent Hus.