Artikel

Erhvervsuddannelse i udlandet

Du har mulighed for at tage en del af din erhvervsuddannelse i udlandet.

Du kan få oplæring på et lærested i udlandet, komme på skoleophold eller deltage i et udvekslingsprogram. Endelig kan du også vælge at tage hele din uddannelse i udlandet.

Udlandsophold

Læs om mulighederne for dig, der går på erhvervsuddannelse og overvejer skole eller oplæring i udlandet:

Se Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside Grib verden - erhvervsuddannelse.

Tilskudsordninger

Hvis du vil kombinere din erhvervsuddannelse med et ophold i udlandet, kan du måske få økonomisk støtte til det. 

  • OPU - Oplæring i udlandet (tidligere kaldet PIU - Praktik i udlandet): Du kan søge tilskud til at komme i oplæring i udlandet. Tal med OPU-vejlederen på din erhvervsskole.
  • DK-USA-programmet: Via din erhvervsskole kan der bl.a. søges tilskud til oplærings- eller studieophold i USA for elever og lærlinge.
  • Nordplus Junior-programmet: Din erhvervsskole kan bl.a. søge tilskud til udveksling af elever og lærlinge i Norden og de baltiske lande. 
  • Erasmus+: Din erhvervsskole kan søge tilskud til oplærings- eller skoleophold i Europa for elever, lærlinge og nyuddannede.

Læs mere på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside: Internationale Uddannelsesprogrammer

Optagelse på uddannelse i udlandet

Hvis du vil tage hele din uddannelse i udlandet, skal du søge om optagelse på lige fod med landets egne borgere.

I Norden kan du også tage en del af din uddannelse i ét land og få denne del godskrevet ved en tilsvarende uddannelse i et andet land. Det nordiske uddannelsessamarbejde omfatter Danmark, Finland, Færøerne, Grønland, Island, Norge, Sverige og Åland.

Få mere at vide

Kontakt erhvervsskolen. De fleste erhvervsskoler har en international koordinator eller en OPU-koordinator (tidligere kaldet PIU-koordinator.) 

Læs mere på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside:

Bekendtgørelse om udbetaling af økonomisk støtte til praktikophold i udlandet m.v. fra Arbejdsgivernes Elevrefusion. Nr. 498 af 19. maj 2017